Close
9 Fit Months: Sukkerfri hyldeblomstsaft uden atamon
facebook pinterest twitter

9 Fit Months: Sukkerfri hyldeblomstsaft uden atamon

9fitmonths 29 juni 2015, 10:22

Hyldesaft

Sommertid er for mig lig med iskolde glas saftevand i haven eller ved stranden eller en sommerdrink inden aftensmaden – og hvorfor ikke lave sin egen økologiske saft helt uden tilsætningsstoffer? Lige nu er der hyldeblomster overalt i skove, i haver på stier mv., det tager ingen tid at plukke, og saften er super let at lave. Her er en let opskrift på sukkerfri hyldeblomstsaft og længere nede en opskrift på en lækker og frisk sommerdrink.

Nyd sommeren.

/Sarah

www.9fitmonths.com

—oo0oo—

 

Du skal bruge:

  • 30-40 hyldeblomstskærme (uden den grove stilk) – antal afhænger af skærmenes størrelse og den ønskede styrke
  • 3 l vand
  • 4-6 spsk akaciehonning/’sød’ fra Isis (smag til)
  • 4-6 økologiske citroner
  • 2-4 økologiske appelsiner

 

Fremgangsmåde:

 

Kog vandet i en stor gryde med honning/’sød’ og tilsæt citroner og appelsiner skåret i skiver. Lad det hele koge koge i 2 min og sluk derefter for blusset.

 

Skyl i mellemtiden hyldeblomstskærmene i flere omgange og læg dem derefter i gryden og rør let rundt, så vandet dækker hyldeblomstskærmene.

 

Gryden stilles først til afkøling og derefter i køleskab, hvor den skal stå 2-3 dage til den ønskede smag opnås. Rør rundt i gryden morgen og aften, mens den står på køl.

 

Når den ønskede smag er opnået, hældes væsken og indholdet gennem en si, så der kun er saften tilbage. Denne hældes på flasker eller fryses ned som isterninger. Perfekt til en sommerdrink med/uden alkohol.

 

Sommerdrink med (vodka), hyldeblomst og lime:

 

Du skal bruge (4 pers):

  • 6 lime/citron
  • Isterninger
  • 8 cl vodka
  • 8 cl hyldeblomst saft (evt. mere hvis du gerne vil have den sød)
  • 6 dl danskvand
  • 1 bundt frisk mynte eller citronmelisse
  • 4 glas

 

Fremgangsmåde:

 

Pres limefrugterne for saft, og fordel limesaft, vodka, hyldeblomst saft og frisk citronmelisse. Hæld danskvand i og server straks ☀