Den perfekte mor

Den perfekte mor alle tænker på  

Den perfekte mor eller hvad?

Jeg tror alle ønsker at være “den perfekte mor” men hvad er det? Er det den mor som har masser af overskud, laver en masse ting med sit barn og et barn der kun har fine dyre ting? Er det den mor som er meget pædagogisk, og er helt nede i børnehøjde altid? Eller,

hvad er den perfekte mor egentlig?

Jeg mener ikke at der er et rigtigt svar på dette spørgsmål. Jeg tænker tit på om jeg gør det godt nok som mor og om der er noget jeg kunne gøre bedre, og min evige konklusion er altid. “Ja selvfølgelig er jeg en god nok mor, jeg gør jo altid mit bedste. min datter trives, er glad, velfungerende og fyldt op med kærlighed, så ja, jeg synes jeg gør det rigtig godt” Men jeg tror det er en tanke alle mødre kan nikke genkendende til, den evige bekymring om man gør det godt nok.

Da jeg blev gravid begyndte bekymringen, har hun det nu godt inde i maven, vokser hun som hun skal osv. Jeg snakkede med min jordemoder om det, og som hun sagde så kunne jeg ligeså godt vænne mig til det, for når den lille kom til verden ville bekymringen kun blive endnu større, og det skal jeg da lige love jer for at den gjorde. Det var en bekymring jeg aldrig havde oplevet før.

Når man hører om familier, for man tit alt det gode af vide, alt det som er lyserødt og fantastisk. Men vi ved jo alle sammen godt at sådan er virkeligheden ikke skruet sammen. Vi ville da alle sammen ønske at der ikke var nedture i livet, men dem kan man altså bare ikke undgå, lige meget hvor meget man prøver.

Lige da jeg var nybagt mor, koncentreret jeg mig meget om at finde mig selv i rollen som mor og nød hvert et minut. Det var lidt som om man levede i en boble og alt virkelig bare var perfekt. Men som dagene og ugerne gik, kom hverdagen stille og roligt tilbage, far skulle på arbejde og mig og lille fis skulle styre skansen hjemme fra. Jeg troede jeg ville kunne nå en masse ting og at der hver dag ville være mad på bordet når M kom hjem, men sådan var virkeligheden bare ikke helt. Der er virkelig meget at se til når man har en lille at tage sig af. Vi snakkede meget om det, for jeg havde jo den her forestilling om at jeg kunne klare det hele, mens han var på arbejde men det kunne jeg ikke. Jeg troede jo at jeg kunne nå alt det som jeg kunne før, bare med en lille på armen, men jeg måtte indse at sådan var det ikke, og som M er, så forstår han mig virkelig og er den bedste kæreste og far for vores familie. Vi kunne i hvert fald ikke ønske os bedre.
Er jeg så ikke en perfekt mor, nu når jeg ikke kan nå alle tingene på en dag? Jo, selvfølgelig er jeg da det, alting skal ikke gå op i tøjvask og rengøring, men kvalitets tid med min baby når hun er vågen.

Grunden til jeg nok tænker så meget over dette her, er det med at jeg er “ung mor” og folk tit har en masse fordomme. Jeg ønsker ikke at folk skal se ned på os fordi vi valgte at blive forældre i en ung alder, for vi er ligesom alle andre forældre. Ja, jeg var 22 år da jeg fødte vores datter og jeg ville ikke gøre det om på nogen som helst måde. Men mange har fordomme om mødre i denne alder, “Er de nu modne nok til at kunne tage ansvar for en lille baby” eller “kan de mon se udover deres egne behov” osv. Spørgsmål man tit hører i sammenhæng med unge mødre. For mit vedkomne ændrede mit liv sig helt da jeg blev gravid, og jeg voksede med opgaven dag for dag, og jeg var aldrig rigtig klar til mor-rollen før jeg havde hende i mine arme, og da det skete var det som om det altid havde været en del af mit liv.

Det er utrolig hårdt at leve op til den her perfekte mor uden fejl, som gør alt det rigtige. Så længe man gør det bedste for sit barn er man i mine øjne den perfekte mor.

Så min konklusion er at du altid vil være DEN PERFEKTE MOR for dit barn, så længe du gør det så godt som du kan, om du er ung eller gammel.

IMG_0948

 

Kom gerne med din mening og holdning omkring det at være den perfekte mor, og hvad du mener om at være ung mor ?

Tak for at du læste med, det varmede mit hjerte<3

 

//AmandaMalika

Følg mig på instagram nedenfor:)