Close
Husk reflekserne
facebook pinterest twitter

Husk reflekserne

boernemodeeksperten 28 oktober 2013, 12:00

1323143-27349349-779b2e97efad750fcaf29d09344645bb

For et par uger siden blev jeg interviewet af TV2.dk om reflekser. Jeg lavede selvfølgelig lidt research inden og jeg må indrømme at jeg var ret overrasket over nogle af de informationer jeg kom frem til.

Vidste I f.eks. at når barnet bruger reflekser, så mindskes risikoen for at blive overset i trafikken med 70 procent.

Det vidste jeg ikke, og jeg skrev straks reflekser på indkøbslisten derhjemme. Reflekser kan også blive for gamle, 3 år er tommelfingerreglen for alm. reflekser. Så det går altså ikke at hive gamle reflekser fra 80érne op af skuffen.

Meget overtøj til børn har reflekser på, men det er ikke sikkert det er nok. Reflekser ses bedst i bevægelse, så vælg evt. at have et par reflekser i snor som kan sidde fast i lommeforet og tages ’indenbords’ hvis børnene skal lege vildt. Til de mindre børn kan refleksbånd om armene bruges i stedet.

Husk også at hvis dit barn færdes i trafikken til og fra institution eller skole, er det en god idé med ekstra reflekser på taske og cykel. Jeg håber på at se mange små ’juletræer med lys i’ ude i trafikken til vinter. Husk lidt gør også en forskel!