Close
Kan man føle sig alene, som nybagt mor?
facebook pinterest twitter

Kan man føle sig alene, som nybagt mor?

denmadglademor 15 oktober 2017, 09:24

I dag vil jeg skrive om et følsomt emne. Et emne, som jeg mener er tabulagt, men ikke mindst vigtigt at tale højt om. Nemlig følelsen af at være alene.
Her stilles spørgsmålet, som titel hentyder til.

 

Kan man virkelig føle sig alene, når man lige er blevet nybagt mor?

Mit svar er ja. Og lad mig her forklare.
For snart 6 uger siden kom vores lille pige til verden. Den mest angstprovokerende følelse, men samtidig fik kærlighed en helt ny betydning, da jeg endelig have hende i mine arme.
Vi har alle 3 indlagt i 4 dage (mor, far og baby) før vi måtte tage hjem efter en hård fødsel.
De første 2 uger farede vi mest og alt rundt om os selv, for at lære vores lille pige at kende. For når hun sagde ”pip”, hoppede vi rundt og ville gøre alt, for at være de bedste forældre i hele verden. Efter 4 uger var vi efterhånden begyndt at lære hende bedre at kende. Derudover var hverdagen trådt i kræft, som så mange andres. Mor hjemme hos baby og far arbejder. Her efter snart 6 uger, kender jeg hende ret godt. Vi svinger faktisk godt sammen som et team. Måske fordi jeg er SÅ heldig med en lille nem baby, der nærmest aldrig græder og for det meste 5-6 timer i træk om natten. Hun er glad, hun er tilfreds og jeg er lykkelig og føler mig velsindet for at være hendes mor.

Men vores hverdag er desværre ikke med helt faste arbejdstider på kærestens arbejde. Det kan godt svinge og dagene kan blive lange. Ikke nok med at han har 45 minutter hver vej, så tager trafikken også en del af vores tid. Tid vi kunne have brugt sammen i vores lille hjem.
Dagene kan derfor blive lange, mine øjne trætte og min hjerne frustreret.

Spørg mor til råds

Ja, det gør jeg stadig. 26 år og mor er stadig den bedste. Evigt og altid.
Før jeg fødte fortalte hun mig, at hun nogen gange godt kunne føle sig alene, selvom hun havde mig. Jeg tænkte ikke nærmere over det, for min mor og far boede ikke sammen og derved har jeg altid troet, at hendes følelse var forbundet med at hun rent faktisk var alene med mig.
Men den sidste uges tid, har jeg erfaret at følelsen også kan ramme folk i forhold.
For det er netop sket for mig.
Jeg føler mig alene. Ikke hele tiden, men når bleskiftet er overstået, mad er givet og lille pigen sover i sin babynest. Så kan følelsen godt ramme mig. For jeg er jo en del alene. Lange dage, hvor jeg passer baby alene, skal underholde mig selv alene og gåture alene. Jeg befinder mig i en ny tilværelse, som jeg stadig er ved at vænne mig til, og trods jeg elsker min pige over alt på jorden, er det jo en kendsgerning at mit liv har forandret sig big time. Jeg kan ikke længere sætte mig ned og bruge timer på bloggen, mit arbejde, stå i køkkenet, studiet, ordne praktiske ting, cykle en lang tur eller ses med mine veninder på en café. Nej, det meste skal planlægges og køre 100% efter hendes behov og hendes rytme. Vil baby ikke sove og kun ligge på arm eller brystkassen, så må alt andet vente.

 

Er jeg så en dårlig mor?

Nej, det vil jeg ikke mene. Jeg er blot en nybagt mor, som er ved at finde sin rolle og vænne sig til sin nye tilværelse. En mor, som knuselsker sin datter, som elsker at ligge med hende i flere timer, elsker at få hende til at smile og kysse hende. Hun er uden tvivl det bedste og mest beringende i mit liv, og jeg ville aldrig være hende foruden.

Men jeg er blot et menneske. Et menneske, som også har brug for samvær blandt andre mennesker. Et menneske, som også har brug for en hjælpende og støttende hånd.
Jeg tror der findes mange andre nybagte mødre derude, som kan have det som mig.
Samtidig tror jeg også, at rigtig mange heller ikke har det som mig.
For det nok en kombination af min kærestes travle arbejdstider, dumme trafik, manglende samvær med andre og at vænne sig til at blive mor.

Jeg synes ikke følelsen af at være alene burde ses som et tabu. Det er et område, som nok rammer en del. Det kan også være faderen, tænker jeg. For at blive forældre er som sagt det mest angstprovokerende jeg længe har oplevet, men samtidig det mest fantastiske og livsbekræftende.

 

IMG_6118

Min lille Katinka på snart 6 uger. <3