Close
Gør jeg nu det rigtige ?
facebook pinterest twitter

Gør jeg nu det rigtige ?

enlillemorstanker 10 oktober 2017, 20:10

Jeg er første gangs mor og der er selvfølgelig kommet mange nye ting og nye bekymringer ind i mit liv. Det startede allerede da jeg så de to streger på min gravidiltets test. Levede jeg nu rigtigt, dyrkede jeg det motion jeg skulle, spiste jeg det jeg burde og især, hvad med alle de farlige kemikalier, der er i produkter. Der skulle tages stilling til rigtig mange ting og tog man nu det forkerte valg eller det rigtige. Heldigvis fandt man ud af det med tiden og gik efter sin mavefornemmelse.

Puttetid – det rigtige at gøre?

Mine bekymringer bliver bestemt ikke mindre efter min datter er kommet til verdenen. Der går nok ikke en dag hvor jeg ikke er en smule i tvivl eller tænker “gør jeg nu det rigtige”, tog jeg nu det rigtige valg der – det er selvfølgelig i større eller mindre grad. Men for mig kommer tvivlen tit fordi jeg hører eller læser ting, om hvordan man “skal gøre” som forældre. Og helt ærligt, nogen gange synes jeg virkelig det er hårdt, fordi man så hurtig kan komme i tvivl og få dårlig samvittighed over det man gør. Et af de områder der pt. giver mig mest tvivl er omkring søvnen. Jeg synes virkelig det er svært at finde ud af hvordan man skal gøre til tider, fordi der er mange holdninger til hvordan skal gøre og ikke gøre. F.eks. falder Sigrid tit bestemt i søvn ved at jeg ammer hende eller at hun ammes og lægges ved siden af mig i vores store seng. Det føler hun er tryghed og det tager ingen tid at falde i søvn, hvilket er dejligt fordi så jeg og hendes far sidde lidt sammen inden vores sengetid. Begge dele har jeg dog fået at vide ikke er så godt på længere sigt fordi så vænner hun sig til at blive ammet i søvn af sin mor og det vil betyde en kæmpe kamp med hende når vi skal stoppe med det. Den anden måde har jeg også fået nys om ikke er smart, nemlig fordi hun så måske vil tro hun skal sove i vores seng og ikke vænne sig til at falde i søvn, i egen seng. Jeg har selvfølgelig taget begge råd til eftertanke og prøvet med forskellige putte metoder, at amme lidt før end normalt også give massage og synge imens. Når hun viser meget tydelig tegn på hun er træt og parat har jeg forsøgt at lægge hende i egen seng og selvom hun faktisk ligner en som er faldet i søvn kan jeg kort tid efter hører hende mosle rundt. Så det ender alligevel med at hun falder i søvn ved siden af mig og derefter bliver puttet i egen seng, hvor hun så sover for natten. Jeg prøvede forskellige ting i en periode for ved jo godt at tingene lære de ikke på en nat, men synes virkelig ikke det havde nogle effekt efter noget tid. Synes det var rigtig svært for tænkte i en periode om jeg skulle fortsætte og at aften blev “ødelagt”. Plus, jeg blev bare mere og mere træt af det for hver aften der gik eller skulle jeg gå tilbage til de ting jeg vidste virkede for mig og min datter. Jeg fandt også ud af i den periode, at jeg havde for høje forventninger til mig og ja til min lille datter, at hun burde sove samme tid hver aften, at jeg skulle massager hende hver aften og hun burde falde i søvn og at jeg havde en forventning om at jeg kunne sidde med min kæreste om aften efter kl. 20.00. Da jeg ligesom indså jeg skulle stoppe med mine forventninger og valgte og gå tilbage til det der virkede for os, blev alting bare bedre. Jeg slappede mere af omkring putingen, jeg læste min lille datter meget bedre  og pludselig fik jeg og min kæreste faktisk tid sammen om aften, når lillepigen var faldet i søvn.

Jeg gør det rigtige

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg gør det rigtige for min datter. Selvfølgelig kan tvivlen kommer og det er også sundt at den gør det fordi det gør at jeg lige tænker mig en ekstra gang om. Men på de 6 mdr. min datter har været til, har jeg bare fundet ud af, at det bedste resultat kommer altid ved min egen mavefornemmelse. Det kan godt være at min datter ammes i søvn eller hun falder i søvn i vores seng lige pt., men hvad så. Lige om lidt begynder hun at kravle og gå også vil hun automatisk være så træt at hun falder i søvn i egen seng lige så snart jeg lægger hende. Plus, hun også får rigtig mad og vil være mæt for natten og derved ikke behøves, at ammes i søvn. Derfor vil jeg lige nu nyde min datter ønsker mig tæt på, når det er putte tid og fremover vil jeg stoppe med at læse så meget og måske lytte mindre til tingene omkring mig og hellere se på mig selv og min lille datter og hvad hendes behov er. Fordi hun skal nok lære det andet. Man hører jo ikke om en teenager som sover hos sine forældre.

 

Kender du også følelsen af at føle tvivl og stille spørgsmålet “gør jeg nu det rigtige” – du er i hvert fald ikke alene, husk det 😀

 

det rigtige