Close
Bare et lille pusterum??
facebook pinterest twitter

Bare et lille pusterum??

enmorsunikkeverden 27 oktober 2016, 05:13

Jeg har siden jeg var ganske ung, haft nogle ret vilde perioder i mit liv. Det startede da jeg var 15-16 år, med privatfester stort set hver weekend. Vi havde det altid hylende morsomt! Senere blev det til et rigtigt “gå-i-byen liv” – jeg festede fra torsdag til søndag HVER weekend, og kunne rumme uanede mængder alkohol. Den periode arbejde jeg på det lokale diskotek, som finansierede min ret store udgift. Jeg var en af de vilde, uden at være ude at skide. Jeg gik altid enten i skole eller på arbejde, ved siden af. Da jeg blev 20-21 år holdte jeg en lang pause. Jeg kom helt ned i gear, fik gjort min uddannelse færdig. Jeg fik prioriteterne i orden.

Da jeg var 24, fik jeg lige et tilbagefald, med privatfesterne. De blev vildere og vildere! Det stoppede brat. Den sidste fest jeg var til, var nytåret “13/”14 – vi var begyndt, at lufte idéen om et nyt liv. Et liv med børn.

Jeg sagde altid den gang, at få børn vil ikke ændre mig. Jeg vil altid lytte til den musik jeg elsker, og gå i det samme tøj! I was SO wrong!!

Min musik. Det var i 1999 jeg hørte deres musik første gang. Jeg har aldrig været som de andre piger. Jo jeg havde da en “Spice Girls periode”, men den drev hurtigt over. Jeg gad faktisk ikke lytte til musik, før jeg hørte “Cleopatra”. Jeg blev revet ind i en verden, jeg slet ikke kendte. Hvem var de?! Næste sang jeg hørte hed “hævn” det var beskidt, det var ondt! Jeg elskede det! De kaldte sig “Suspekt” …

image

Ja, jeg var en del af “tabu-hæren” – det var meget forbudt. Jeg talte ikke alt for højt om det, kun i min tætte vennekreds, hvor vi alle havde samme synd hængende over hovedet.

Jeg har alle deres albums. Tog til koncerter. Ja tænk, jeg tror stadig jeg kan samtlige tekster fra “Ingen Slukker The Stars” og “Prima Nocte” – jeg svor, de altid ville være en del af mig!

Jeg tog fejl. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med. Hvem danser rundt i sin stue, med sin baby, til en sang der hedder “Sut Den Op Fra Slap”?! Nej vel.

Jeg lagde den del af mig selv ned i en lille skuffe. Jeg åbner den en sjælden gang i mellem, når de udgiver noget nyt, må jeg stadig eje det! Jeg følger med på Facebook og Instagram ..

Og så sker det!!

D. 7 April 2017 holder de, den største koncerter nogensinde! Jeg kunne ikke lade være, jeg bestilte billetter med det samme!

Hold nu op, hvor jeg glæder mig, helt vildt, til at ligge mor rollen fra mig, en enkelt aften! Gå helt ned på “Tabu niveau”, skråle røven ud af bukserne, og sige hej til en del af mit gamle jeg.

Ja, hvem skulle ha’ troet, at pseudo-mamma med føde-delle og øko-trip, havde sådan en lille hemmelighed?