– En blog om hjemmepasning

Vind bogen “Er der nogen hjemme? – en antologi om hjemmepasning”!

cover_med_stjerner_med_bred_ryg

I anledning af at 2. oplag af “Er der nogen hjemme?” er ankommet frisk fra trykken, sætter jeg her en lille yndig bog på højkant. Alt, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er, at lægge en kommentar herunder. Jeg trækker en tilfældig vinder fredag den 7. februar!

Om bogen:

Drømmer du om at tilbringe dagens bedste vågne timer sammen med dit barn og opleve den eksplosive udvikling fra første parket? Har du ikke lyst til at løbe derudaf i hverdagens hamsterhjul med aflevering af børn, arbejde, afhentning af børn, indkøb, ulvetime, aftensmad og putning?

De fleste steder bliver man præsenteret for to muligheder ved barslens afslutning: dagpleje eller vuggestue. Der findes en tredje: Du kan passe dit barn selv. Derhjemme. I resten af verden er det helt oplagt og selvfølgeligt, at forældre selv passer deres børn, men i Danmark hører man sjældent om muligheden. Det har “Er der nogen hjemme?” lavet om på.

I den første danske bog om hjemmepasning møder vi syv vidt forskellige kvinder, der alle har det til fælles, at de har valgt selv at passe deres børn i førskolealderen. Kvinderne fortæller ærligt og medrivende om deres hverdag, deres valg, og hvad prioriteringen har betydet for dem og deres familier.

Med sit fokus på hjemmepasning forholder “Er der nogen hjemme?” sig kritisk til den omfattende institutionalisering af småbørn, der i løbet af de sidste fem årtier er blevet en selvfølge for langt de fleste børnefamilier i Danmark.

De syv personlige beretninger rammes ind af et forord af en Danmarks mest aktuelle småbørnsforskere, Ole Henrik Hansen, og en efterskrift af en af landets flittigste familiepolitik-debattører, Anne Kirstine Waage Beck.