Close
Ammer du stadig?!
facebook pinterest twitter

Ammer du stadig?!

erdulaege 17 februar 2016, 18:50

Arnbjørn er 9 mdr i dag. Og Arnbjørns mor – undertegnede – har været fuldtidsbeskæftiget i knap 3 uger. Det giver lidt sig selv at forudsat man stadig ammer (og det gør jeg stadig), bliver man tvunget ud i nogen ændringer af ammerutinerne når man går fra at være derhjemme 24/7 til 37 timer om ugen ude af huset.

Og det her med at udtale sig om, om man ammer eller ikke ammer er jo lidt af et hovedspring direkte i soppebassinet. Men jeg synes nu alligevel jeg godt vil blande mig med sådan en lidt ‘rooo på’ tilgang til det hele.

Men allerførst til indledningen: jeg forventede mig ikke særlig meget af det der ammehejs. Jovda, jeg giver det en chance i 4 mdr, og så er det nok det. Og kikser det så går det nok også alt sammen. Min faste overbevisning er at amning er godt, praktisk og nemt, så længe alle involverede parter er komfortable med det.

For de der har læst lidt om min fødsel ved I at det ikke var så simpelt. Tilgængelig fik jeg lidt payback på ammekontoen for det har kørt ret lige ud af landevejen. En svampeinfektion da Arnbjørn var 3 mdr er det største bump vi har mødt på vejen og bevares, det gør da temmelig nas, men i den forbindelse kan den anbefales at få svamp om sommeren så man kan selvmedicinere sig med en gang sollys. Det er mere effektivt end noget topikalt antimykotika (eller lokalt svampemiddel) jeg nogensinde har hørt om.

Men nu handler amningen mest om at jeg så stadig ammer. Tilsyneladende kommer det ofte bagpå især min mors og mormors generation at knægten får lov at hænge i sin mors bryster. Og jeg ved ikke engang hvor man trækker kridtstregen mellem langtidamning og ikke-langtidsamning. Eller hvilken gruppe vi ender i. For som sagt så handler det om, at vi begge to – Arnbjørn og jeg – har det godt med det, og det har vi lige nu.

Specielt føles det godt i maven at amme her efter min barsel er slut. Hvor det hidtil har været ultraliberal friamning jeg har praktiseret, er det nu før job, efter job og før sengetid. Altså er der i min optik intet der forhindrer at fortsætte amningen til trods for at hverdagen begynder igen – hvis det altså er det, man har det godt med.

Jeg advokerer ikke for WHOs ammeanbefaliner om at amme fuldt i 6 mdr og delvist i 2 år. Jeg synes ikke rigtig det giver mening i et land som Danmark at gøre noget som helst andet end at kigge på sit barn og mærker efter i sin egen mave. Men når man debatterer hvor længe folk bør amme og om naturlig selvafvænning er bedre end at forældrene styrer afvænningsprocessen skal man altså lige huske på at dem, der taler for den ene side af sagen ofte ikke har prøvet den anden side – og omvendt. Langtidsammere der mener at mødre, der giver flaske ikke vil deres børn det bedste mens de mødre, der stopper amningen før barnet er fyldt et år mener at langtidsammere er lidt klamme. På den måde bliver debatten jo lidt to skyttegrave, vi kan ligge og kaste med mudder fra.

Til gengæld advokerer jeg stærkt for at de kvinder, der har et oprigtigt ønske om at amme sætter sig lidt ind i hvad det indebærer. Jeg er helt sikker på at amning er meget hårdere for nogen end det har været for mig. Men det kan kun være en kæmpe fordel at være forberedt på appetitspring, svamp, sår og brystbetændelse, så man ikke går kold på at babyen skal ammes seks timer nonstop eller en infektion sender en fuldstændig til tælling. Kend symptomerne for din egen skyld, så du kan reagere på dem bedst muligt og hurtigst muligt (hilsen næsten-lægen). Og for guds skyld, køb Lansinoh før du føder!

Følg med fra min anden vinkel på tilværelsen på erdulæge.dk