Close
Farvel lille skat, mor kommer hjem igen senere
facebook pinterest twitter

Farvel lille skat, mor kommer hjem igen senere

erdulaege 21 januar 2016, 18:12

259 dage bliver det til. Af dem er der lige præcis 12 tilbage. Det er min barsel, vi snakker om her. Og den overordnede konklusion er altså er den stort set er slut. Min sjette sans siger mig at lige om lidt vil jeg opleve at verden ikke bare har stået stille de sidste godt og vel otte måneder.

Farvel til eneansvar for lortebleer og bananmos på væggene efter lilleskids frokost. Farvel til to middagslure (for både yngel OG mor) om dagen og ubegrænset adgang til bageren på hjørnet.

Og goddag til et nyt bekendtskab fra 1. februar: Frederiksberg Hospital. Med kittel og træsko. Efter samlet fireogethalvt år på medicinstudiet i København er der nemlig ingen vej uden om at skulle prøve kræfter med den praktiske del af at være læge – ’klinik’ som vi så fint kalder vores praktikophold.

Så ikke nok med at jeg skal slippe de goder, mine sidste 8 måneders hjemmearbejdsplads er kommet med (bevares, der har da også været hårde dage ind imellem), så skal jeg også liiige finde min faglige viden frem og bruge den til at finde ud af hvordan man er læge i den virkelige verden. Skræmmende? Også i den grad. Det er jo ægte patienter, jeg bliver sat over for. Med rigtige problemer, som jeg gerne skulle finde. Rigtige, skarpe nåle, jeg skal tage blodprøver med, og ægte forstuvede ankler, jeg skal undersøge og diagnosticere.

Og lilleskid? Han får heldigvis glæde af sin far derhjemme til midten af marts. Som barn i Københavns kommune er man jo næsten garanteret problemer med at finde institutionsplads og deraf følgende kreative løsninger. Held i uheld i virkeligheden, for det fedeste i verden er at se den mand, jeg har valgt at lave et barn med, grine og pjatte med det barn, vi fik ud af det.

Og de små bekymringer, jeg står tilbage med, falder primært i to kategorier, hvor den første vel indeholder en række nogenlunde rimelige overvejelser i stil med: ’hvordan hulen vil manden putte lilleskid uden at amme ham først?’, ’mælke-eksploderer mine bryster den første dag?’ og ’kan jeg undgå at falde i søvn når jeg nu (stadig) er oppe 4-5 gange om natten?’ . Den anden kategori tæller i højere grad de kvinde-orienterede mere tåbelige bekymringer som ’får vi nogensinde rigtig mad igen?’ og ’gad vide hvordan vasketøjskurven ser ud efter 4 dage?’. Altså, selvom jeg godt ved det er åndssvagt kan jeg jo stadig godt komme til at tænke det.

Følg med i hvordan hverdagen kommer til at gå her eller på min private blog erdulæge.dk