Close
Når mor starter i arbejde igen…
facebook pinterest twitter

Når mor starter i arbejde igen…

erdulaege 10 februar 2016, 19:04

Har der været lidt stille? Ja, der har der helt bestemt. Der er sket lidt mere på erdulæge.dk, men ikke helt vildt meget. Det skyldes at jeg startede “job” altså 8-16 det næste stykke tid på Frederiksberg Hospital i mandags. Det er en del af min (læge)uddannelse og en solid omvæltning fra en hverdag på barsel og før det forelæsningssale og hovedet i bøgerne.

 

Og jeg har lige skulle finde ud af hvordan jeg egentlig har det med dét. Det tager lidt tid at falde til på afdelingen, finde ud af at finde rundt og særligt at vænne mig til at være så mange timer væk hjemmefra. Arnbjørn-fra. Det gav en lille nedtur i går hvor jeg var særlig træt, og så ellers bare en helt sikker overbevisning om at han er vokset adskillige centimeter mens jeg har været “på arbejde” og skrevet journaler, taget blodprøver og lyttet på lunger.

 

Heldigvis har jeg valgt verdens sejeste far til lilleskid. Og det giver klart ro på at jeg ved at de kan klare alt i hele verden sammen. Ingen bekymring på dén front. Og jeg får rigtig dejlige billeder sendt flere gange om dagen.

Men jeg er jo stadig væk mange time hver dag lige nu. Og har måske lidt mor-dårlig-samvittighed over at være væk flere timer end farmand er(?). Og det er jo noget fis for man kan ikke være en sej ligestillings-agtig mor-type der gerne vil dele barslen men manden og SAMTIDIG være hjemme i flere timer end han er, når man så når til at det endelig er hans tur til at gå hjemme! Hvor kommer disse konstruerede samvittighedsbilleder dog fra?

 

Hvordan har I andre det med job og barn/børn? I mediebilledet fremstilles for mig at se typisk to arketyper: den totalt, hjemmegående mor eller den fuldt karrierededikerede. Senest var polerne trukket op i et blogindlæg jeg faldt på jp.dk. Men min logiske sans siger mig at den gyldne mellemvej må være mere almindelig end de mere ekstreme standpunkter. I, mødre derude, der både finder tilfredsstillelse og nyder jeres job/uddannelse OG ønsker masser af tid med børn (og mand måske), hvad tænker og føler i? Hvordan ville I fordele jeres tid hvis I helt selv kunne vælge?