Close
“Alenefar” på prøve
facebook pinterest twitter

“Alenefar” på prøve

faderstuen 6 juli 2016, 17:11

Den trofaste læser, vil have opdaget en pause i Faderstuens indlæg.
Det er der god grund til.

Jeg har ferie!
Det er altid dejligt, lige at kunne koble af i nogle uger.
“Problemet” er bare, at min kone ikke har ferie.

Det betyder at jeg er “alenefar” i en uge.
Min kones job er ret nyt, og opstartsfasen har gjort, at hendes dage har været meget, meget lange.
Konsekvensen er, at jeg har været alene med Gaia fra morgen til aften.

alenefar

Jeg vil ikke sige at jeg “passer” Gaia, for det er sådan noget, babysittere gør.
Jeg er sammen med hende.
De dage jeg har haft som “alenefar” har været fantastiske! Jeg har fået lov at knytte bånd til min datter på en helt ny måde, og det er jeg virkelig taknemmelig for.

MEN!

Nu kommer alle kvinderne til at klappe i deres hænder, for jeg er nød til at indrømme, at det er overraskende, uventet hårdt at gå hjemme med et barn!
Vores Gaia er 10 mdr. gammel, og hun sidder ikke stille i 30 sekunder af gangen.

Hun tæsker rundt, rejser sig op af alting, og piller ved alle de ting far ikke vil have, hun piller ved.

Hvis man kobler det sammen med hendes ufatteligt korte lure, så har man en perfekt opskrift på “træt far – nu med mad på tøjet”.
Huset ligner en ruin, for når Gaia endeligt sover, så sidder jeg på sofaen, drikker kaffe, lader op og gør klar til næste runde “Kom og leg med far”.

Og jeg mener det, når jeg siger: mænd! Hvis i har en kone på barsel, eller en der er hjemmegående, som stadig kan tale i sætninger der ikke er børnesange, så giv hende et kram.

Giv hende et kram og fortæl hende hun er for sej, for det er ikke nemt at gå hjemme med et barn! Din kone/kæreste/partner håndterer betydeligt flere ting, end du lige regner med! Det er ikke bare, som jeg troede, “at fnitre rundt derhjemme og hygge med et barn”.

Jeg fatter ikke hvordan i gør det, kvinder! Da min kone var på barsel, kom jeg hjem til et rengjort hjem, varm mad på bordet og et barn der både var skiftet, rengjort, affodret og klar til at komme i seng.

Jeg synes det er arbejde nok at få Gaia i tøjet før morgenluren!
Huset ligner Roskilde festival på sidstedagen, tøjet er beskidt, vaskemaskinen er ikke i nærheden af at været i gang, opvasken er efterhånden en god halv meter høj og jeg har stadig morgenmad på trøjen.
I dag havde jeg glemt at lukke hoveddøren, da vi gik morgentur!

Jeg er dybt imponeret over hvordan man finder overskud, efter en dag hvor barnet har haft 100% fokus, 100% af tiden.

Det lyder som om, jeg synes det er træls at gå hjemme med Gaia. Det er det ikke. Jeg har haft nogle fede dage med hende, men hold op jeg er træt!
Det skaber lidt dårlig samvittighed, for når Emilie kommer hjem, har jeg mest af alt lyst til at give hende Gaia, og gå i seng.

Igen virker det som om jeg ikke nyder tiden med min datter, men helt ærligt, nogle gange, er det også meget rart, kun at skulle forholde sig til sig selv.
Jeg tror det er derfor, forældre tager “fridage”, hvor de får børnene passet, tager på cafe og nyder lyden af ingen gråd.

Jeg har før skrevet om “Mandetid” (læs her), og det er lidt i samme boldgade. Man har brug for tid væk, for at være bedre når man kommer tilbage.
Jeg har det nærmest dårligt med at indrømme, at jeg også har det sådan med Gaia.

Ind imellem vil jeg bare gerne være mig.
Mig, en stiv whisky, noget Sinatra på anlægget og en times zen-tid.

Jeg kan ikke være den eneste der har det sådan, kan jeg?

/Dennis