Facebook lyver for dig!

Som de fleste andre mennesker i verden, har jeg en Facebook profil.
Det er den platform jeg hovedsageligt bruger, når jeg skal kommunikere med mine venner, så derfor har det også en velfortjent plads i mit liv.

I dag sad jeg og bladrede igennem min facebookfeed, og fandt mig selv i en slags nedtonet følelsesmæssig tilstand. Jeg var ikke ked af det eller trist, men der var et eller andet, der var galt.
Jeg fandt ud af, at det eneste jeg sad og kiggede på, var andre folks succeser. Perfekte ferier, perfekte måltider, perfekte bryllupper, udflugter, børn og karakterer.

Forstå mig ret, jeg vil da gerne dele mine bekendtes glæder, men det fik mig til at tænke lidt.
Facebook bliver sjældent brugt til at dele hverdagens svære tider.

Jo, ind imellem ser man da en opdatering a´la “Dumme parkeringsvagt” med tilhørende billede af bøden, men mest af alt, så er det vores bedste sider og tider vi deler.

Facebook er lidt ligesom en første date.
Det er jo ikke os selv vi viser frem. Det er vores bedste repræsentant.
Vi vælger, meget bevidst, at fremhæve og fremvise vores bedste sider, ideer, tanker og drømme.
Vi fortæller om vores succeser, vores lækre familie og vores guldmedalje fra den lokale luftgeværs-skydeklub (har jeg sådan en? You betcha!).

Men det facebook gør for mig, og for mange andre, er at fremstille så perfekte, falske realiteter, at vores egen bliver en gråtonet og undervurderet version.

Som sagt, jeg deler gerne mine venners glæder, men jeg ville ønske jeg fik lov at se hele sandheden, for det ville ærligt talt gøre mig mere glad.
Jeg vil gerne høre om din fantastiske rejse gennem Tibet, hvor du mødte munkenes guru og så toppen af et bjerg med nye øjne og en bedekæde om halsen.
Men hvis du skal fortælle den historie, så vil jeg også høre om de dårlige senge, den underlige lokale madkultur og det akavede møde du havde med munkene, da du hev din iphone frem for at dokumentere deres eksistens.

Jeg siger ikke du skal nedgradere dine oplevelser, jeg siger bare at jeg gerne vil se hele oplevelsen!

Når vi kigger på de sociale medier som en samlet gruppe, så er det en platform, der generelt bliver brugt til at fremhæve os selv. Det kan være personligt, karrieremæssigt eller noget helt tredje, men det bliver brugt til selvpromovering.
Jeg er godt klar over, at man ikke lægger det der billede op på Facebook, som moster Anna tog mens man spiste, så man lignede en der var midt i en hjerneblødning til julefrokosten, men kan vi ikke vise lidt mere af sandheden?

Jeg tror, at den rå sandhed ville kunne gøre noget godt.
Den ville vise kvinderne, at deres krop ikke behøver være et photoshoppet billede for at være attraktiv. Og at det altså ikke kun er dine børn, der ter sig tåbeligt til tider.
Det ville vise mændene at de godt kan være tiltrækkende, selvom de ikke bruger 18 timer i døgnet i et fitnesscenter. At far-kroppen er den virkelighed mange mænd må deale med, og at det faktisk slet ikke er så dumt.
Det ville vise alle forældrene derude, at man sagtens kan være en god mor/far, selvom det nogen gange er svært.

Jeg er lidt uden for normalen, når jeg selv sidder her og beskriver mine mangler og usikkerheder på en blog, men jeg tror virkeligt på projektet.
Jeg tror på, at hvis jeg deler mine tanker, mine usikkerheder og mine daglige “tumlerier”, så kan det være at nogen kan få noget ud af det.
Hvis jeg når ud til blot én person, der tænker: “Åh, tak gud for at jeg ikke er den eneste, der tænker sådan”, så har jeg vundet.
Jeg tror på, at hvis vi deler vores tanker, erfaringer og ikke mindst mangler, så kan vi komme tættere på hinanden.

Facebook lyver for dig.
Lad være med at lyve for dig selv.

/Dennis