Planer, planer, planer

Vores hus ligger på toppen af en lille bakke, for enden af en allé-lignende indkørsel, indrammet af store bornholmske rønnetræer.

Det har udsigt over marker, der bliver klart gule hver forsommer, fire vindmøller og den største himmel, jeg nogensinde har boet under.
Det er en bungalow fra 1936 med alle de tilhørende finurligheder;  spisestue med stuk i loftet, indgange til både gæster og beboere,
stuepigekammer og de fint udskårne døre og karme, der gør, at man kan mærke husets åndedrag, for hvert skridt man tager i det.

Hvis væggene kunne tale, ville de fortælle om en lokalhistorie som i meget høj grad stadig er i live, men som vi som tilflyttere stadig arbejder på at blive klogere på.
Vores smukke hus er en levende del af et miljø, der stadig fungerer, en landsby, der stadig trækker vejret og rammen om utallige historier, der stadig fortjener at blive fortalt.

Vi har navngivet huset “Falkehøj”.
Det var et navn jeg så på huset i en drøm, hvor jeg selv placerede bogstaverne på væggen. Jeg tror, det er en blanding af vores søns navn, og de mange tårnfalke, der kalder naturen omkring huset deres hjem.

Vi har allerede gjort meget ved vores hus, siden vi flyttede ind i det i marts sidste år.
Vi har fået isoleret, skiftet vinduer og døre, malet hele huset, bygget et fantastisk sekskantet drivhus i forhaven, delvist renoveret fyrrummet og tilmed installeret en finurlig lille robotplæneklipper, der lystigt trisser rundt om huset og klarer græsklipningen for os.

Grunden til der har været lidt stille på Faderstuen på det sidste, har at gøre med endnu et projekt på vores dejlige hus.
Vi skal renovere vores badeværelse.
Det er både en støvet, udmattende og enormt lærerig omgang, men det tager også stort set alle mine vågne timer.
Jovist, jeg holder pauser, men jeg har knoklet for at gøre det klar til de andre håndværkere, der skal hjælpe mig med opgaven.

Jeg har fjernet klinker, banket en blanding af mørtel og puds i stumper og stykker, hakket i vores gamle terrazzo-gulv og inhaleret mere murstøv end jeg tør tænke på.
Problemet med både støvmasker og deslige er, at de ikke tager højde for fuldskæg.
Maskerne sidder bare, sådan lidt akavet, oven på mit skæg, og omdanner derfor hele skægget til en form for grovfilter, der så til gengæld bliver HELT støvet til.

2017-06-26 08.55.49

Jeg vil ikke lyde som om jeg hader projektet, for det gør jeg ikke. Det er hårdt, men jeg har en forhåbning om, at det bliver helt fantastisk når det er færdigt.
Gaia har heldigvis været i dagpleje, så jeg har haft en hel uge til at knokle igennem, uden at skulle give min datter støvallergi, stress og høreskader i én og samme omgang.

Vi synes altid at have et projekt i gang, og det er både dejligt og enormt stressende.
Når man altid har en opgave, der venter, så er det svært at slappe ordentligt af, før man får ordnet den opgave.
Jeg tror, det er min baggrund som håndværker, der gør, at jeg ikke rigtigt slapper af, før listen med opgaver er færdiggjort.

Jeg lover, at så snart vores badeværelse er færdigt, så skal jeg nok vende tilbage til mit normale skema.

Jeg skal bare lige have krydset én mere ting af listen.
Så må vi se, hvad det næste projekt bliver.

/Dennis