Indlagt til obersavation … igen! – En fødselsberetning

Vi havde været så grueligt meget igennem, men nu kunne vi snart ånde lettet op, det var en kæmpe milepæl for mig at nå uge 37 (36+0), det betød at faren for at gå for tidlig i fødsel helt forsvandt, og det betød også at jordmoderen havde givet ok til at hvis jeg nåede så langt, så måtte jeg gerne føde hjemme.

YES! jeg var lykkelig!

YES! jeg var lykkelig!

Der var intet der ændrede sig ved de efterfølgende jordmoder konsultationer, baby blev ved med at være hurtig men ellers var der ikke noget som skulle forhindre en hjemmefødsel. Vi kom tæt på nu kunne jeg mærke og igen måtte jeg have fat i fotografen for der skulle tages de skyggebilleder inden det blev for sent. Jeg var 36 uge henne nu.

Vi fandt en tid og det blev en onsdag. Her var jeg 36+6 og jeg glædede mig, for fotografen er mega dygtig! Mange af de skyggebilleder er ret så meget uden tøj på, så I får kun det og se hvor der i det mindste er tøj på.

Mavepine

Jeg vågnede den morgen jeg skulle have taget billederne med en krum mavepine, den blev ved. Den var ikke regelmæssig så jeg tænkte det nok ikke var veer. Jeg pakkede mit tøj jeg skulle have med ud til fotografen og så fik jeg afleveret den vilde viking i børnehave og så tog jeg afsted.

Jeg havde afgjort med mig selv at hvis mavepinen ikke holdte op så ville jeg lige ringe til fødegangen for lige at blive tjekket. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Ude ved fotografen fik vi taget gode billeder, og vi sad derefter og snakkede lidt mens jeg ventede på en bus. Jeg fortalte hende om min mavepine og hun blev lidt utilpas for hun troede jeg måske skulle føde og jeg var mere rolig, og sagde bare ja ja.

36+6 mave

36+6 mave

Min bus kom og jeg ringede til fødegangen mens jeg sad i den og de bad mig lige tage ned til min læge for at få udelukket blærebetændelse. Det gjorde jeg så og den test fra skræmmende negativ, lægen brød sig ikke om det og sendte mig ud til fødegangen, hun ringede selv til dem og sagde jeg kom.

Fødegangen

Ja så lå jeg her, jeg fik lagt en fin strimmel på min mave, og igen igen igen! sagde jordmoderen, “ja der er godt nok fart på”, den stærke viking lå med en hjerterytme på 170-180 bpm (beats pr. minutes). Den jordmoder kom og gik igen, tjekkede til kurven, bad mig trykke på en knap når jeg kunne mærke den stærke viking sparke og sådan gik der nogle timer. Så kom hun ind og sagde at hun gerne ville have at en læge skulle se på den kurve, for det var som om at den stærke viking ikke ville slappe af.

kedeligt at ligge med den her på

Kedeligt at ligge med den her på

Da klokken efterhånden havde passeret 14, og der stadig ingen læge var kommet så kom jordmoderen ind igen og sagde at det nok var ved at være ved den tid jeg skulle ringe efter min mand. Der blev jeg for første gang nervøs. Jeg stod bare her, kun 5% strøm på min mobil, kun med det tøj jeg havde haft med til fotografen og så beder hun mig ringe til min mand??!!

Jeg gjorde det og vi måtte hurtigt finde ud af noget med Storm, men heldigvis ville min bror gerne hjælpe og hans kone og deres mellemste datter hentede den vilde viking og tog hjem til os. Så kunne vi overtage når vi kom hjem.

Vi ventede og ventede på lægen, men der var bare SÅ travlt den dag, der var ingen fødestuer ledige, og lægen røg i akut kejsersnit kort efter at høvdingen var kommet ud til mig.

Så vi ventede og ventede, jordmoderen kom tilbage et par timer efter og fortalte os vigtigheden af at vi ikke måtte tage hjem uden at vi blev tilset af en læge, og så røg hun i akut kejsersnit igen.

Lægen

Så kom lægen endelig og klokken var mange og den vilde viking var taget med hjem til min bror og så kunne vi hente ham der når vi engang blev sluppet fri.

Lægen stillede en masse spørgsmål, og ville gerne scanne den stærke viking, for lige at se om alt var ok.

Det skete omkring kl 23.45, og hun så et fint hjerte, det slog hurtig men det var ok, hun så generelt en fin baby. Målte på den lille og skønnede til 3100 gram. Hun spurgte så hvor langt jeg var henne. Jeg svarede at jeg var 36+6 men hvis hun lige ville give mig et kvarters tid så var jeg 37+0 og faktisk indenfor det der hedder termin.

Hun scannede lidt videre og fandt dårlig flow i navlesnoren, hun fortalte at var baby 34 uger gammel så gjorde de ikke noget ved det, men da baby faktisk var stor og lækker og ja lige om lidt var indenfor termin så skulle vi forberede os på at vi blev forældre indenfor de næste 24 timer!

Lægen forklarede forløbet og jeg blev sendt tilbage til den observtionsstue jeg kom fra, vi skulle lige vente på der blev en fødestue ledig.

Jeg har lige fået og vide jeg bliver tvunget i fødsel!

Jeg har lige fået og vide jeg bliver tvunget i fødsel!

 

Fødslen

Planen var at jeg skulle have lagt et drop, og via dette drop ville de give mig vefremkalende og så se om den stærke viking kunne tåle mine veer. Droppet blev lagt på observationsstuen, og kort tid efter at dette blev gjort kom jeg ind på fødestuen. Jeg blev mødt af den sødeste jordmoder, som satte ve droppet til, jeg fik og vide jeg skulle ligge med det i en time, og kunne den stærke viking tåle veerne så ville de tage mit vand og så skulle fødslen bare gå sin gang.

Hvis den stærke viking IKKE kunne tåle mine veer, så ville det blive akut kejsersnit.

Droppet begyndte at løbe og de forlod stuen, men efter kun tre veer, så kom de ind igen og rev ve droppet fra. Den stærke viking dykkede i hjerterytme fra 170-80 HVER gang jeg fik en ve, og de veer jeg fik var ikke slemme.

Pludselig kom der en anæstesilæge ind og nu var det altså akut kejsersnit. Jeg brød sammen, det værste der overhovedet for mig kunne ske var at jeg skulle have foretaget et kejsersnit. Jeg vidste at jeg skulle have lagt en epidural blokade og det var jeg bestemt heller ikke meget for (dog hellere det end fuld narkose).
Jeg fik støtte strømper på, men jeg samarbejde slet ikke, jeg græd bare, jeg var en slap kludedukke, jeg var SÅ bange!!

Vi kom ind på operationsstuen og jeg skulle have lagt epidural blokaden, jeg skulle skyde ryg og hold kæft det kunne jeg bare ikke med min kæmpe mave, så jordmoderen hjalp mig med at presse mig selv i fosterstilling. Det at få lagt blokaden gjorde overhovedet ikke ondt, lokalbedøvelsen gjorde!!

Jeg blev lagt på ryggen og vi ventede på at bedøvelsen skulle virke. Anæstesi lægen spurgte om jeg kunne vrikke med mine tæer, ja det kunne jeg godt. Nå men så venter vi bare lidt mere sagde hun så.

Da der så var gået godt 5 minutter sagde jeg “jeg kan stadig vrikke med mine tæer”, så kom det nede fra den anden ende “ja men vi tager dit vand lige om lidt så vi regner med du ikke kan mærke vi er gået i gang”.Og det kunne jeg heller ikke, men hold kæft en besked at få, jeg græd og græd. Jeg var spændt og samtidig mega bange, der stod børnelæger klar til at modtage vores stærke viking, vi ventede på skriget. Jeg husker tydeligt at tage hiver den stærke viking ud for der skete bare en tyngdekraft med alle min organer der faldt tilbage på plads, FØJ!!! Det er det værste jeg nogensinde har prøvet!!

VRÆÆÆÆÆL!!!

Jeg begyndte med det samme selv at græde, den stærke trak vejret, baby skreg! YES! Og lige inden baby kom op til lægerne på bordet inde på operationsstuen var der lige et stop oppe ved vores ansigter, det var en dreng!! En smuk og dejlig dreng.

På 3800 gram!! og 51 cm.

Den lækreste stærke viking!

Den lækreste stærke viking!

Lægerne stod klar for de vidste godt at den stærke viking havde det skidt, men han havde det faktisk MEGET VÆRRE!