Indlagt på neonatal

Mens vores lækre nyfødte dreng blev på operationsstuen blev jeg kørt på opvågning. Det er præcis en af disse ting som gør at kejsersnit var det jeg frygtede allermest, at skulle forlade mit barn!

Heldigvis blev far hos vores dreng, og derfor gik jeg ikke helt bananas.

Opvågning

Så lå jeg der på opvågning og ventede, jeg et skud morfin i droppet, og jeg fik panodil og ibumetin. Smerterne begyndte roligt at komme, men epiduaralblokaden aftog jo også. Jeg havde abnormt ondt i ryggen og selvfølgelig i arret. Jeg blev spurgt om hvor mange smerter jeg havde på en skala 1-10, jeg sagde 6. Så sagde sygeplejesken, “ja vi skal gerne have dig ned på 3 inden du kommer op til din søn.”

Det skal du jo ikke fortælle mig vel!! Jeg gik i zen mode, og jeg koncentrerede mig vildt meget og da hun spurgte mig igen sagde jeg 3, og så måtte jeg komme op til min søn. Det var høvdingen der var nede og hente mig og vi skulle på neonatal afdelingen for der lå vores lille fyr. Anden gang jeg så min søn så han således ud…

Her havde han allerede fået modermælkserstatning, en sur, han var koblet til cpap og havde fået lagt et drop!

Her havde han allerede fået modermælkserstatning, en sut, han var koblet til cpap (ilt) og havde fået lagt et drop!

 

Neonatal

Der kom en læge ind og forklarede at vores lille dreng havde ‘våde lunger’ og derfor fik cpap (ilt) for at hjælpe ham med at udvide de ‘balloner’ vi har i lungerne. Våde lunger er meget normalt når man kommer ud fra et kejsersnit, men det er ikke alle der behøver ilt, vores stærke viking behøvede 100% lige efter fødslen…

Han blev født med et blodsukker på 0.4 og derfor blev der lagt et drop hvor der kørte glucose (sukker) i.
Jeg var skræmt af synet over min elskede lille mus, vi fik ikke og vide hvor længe vi skulle være på neonatal, men med alt det udstyr så kom vi nok ikke lige hjem med det samme.

Jeg gik straks igang med at pumpe ud til den stærke viking, og han blev også lagt til mange gange så han kunne lærer at sutte, han havde en sonde da han var meget slap i sit mundtøj. Han havde en MEGET høj gane, næsten som om der var en ganespalte, men det var der ikke. Så han fik mit mælk i sonden, og så igen lagt til hos mig ofte.

Bleen

Jeg kunne ikke huske hvordan bleerne skal se ud, fra dengang den vilde viking var lille men både læger og sygeplejesker kaldte hans afføring for ‘kit-farvet’. De blev ved med at spørge om han havde haft den sorte afføring, og jeg anede det virkelig ikke for jeg lå jo på opvågning, og høvdingen havde heller ikke set den. Den dag i dag er både jeg og høvdingen stadig i tvivl om han nogensinde havde den (det havde han nok ikke).

Selvom bleen ikke var i orden så var der meget mere som heller ikke var ok, den stærke viking fik en masser sukker ind i sine årer via et drop. Og det drop det havde med at vriste sig løs så han fik sukker ud i vævet, og derfor blev helt sort. De gange han skulle stikkes for at få drop lagt, har jeg ikke tal på, de var så desperate på et tidspunkt at de forsøgte at ligge det i hovedet på ham, de stak ham 4 gange før de måtte opgive.

Blodsukker

Den stærke viking havde virkelig et problem med sit blodsukker, han kunne slet ikke holde det, og selvom han fik noget at spise af min mælk så tog han heller ikke på. Han skulle stikkes i hver tredje time. Og der blev lavet en hel speciel blodsukker plan så han kunne komme ud af det sukker igen.

Det krævede også han spiste sin mad, og han fik også noget andet medicin som jeg ikke længere kan huske hvad hedder men det var også noget han skulle trappes ud af.

At være indlagt med et helt nyt kejsersnit og så med en dreng man ikke selv kan løfte op når han græder det er bare ONDT! det var så forfærdeligt at være der, og høvdingen var jo hjemme for vi har også den vilde viking som ikke må glemme. Da han kom på besøg første gang ville han ikke snakke med mig, han blev bange for den stærke viking grundet alle ledningerne og sådan, og det var super hårdt at blive afvist på den måde, men vi prøvede at gøre som ingenting og lade ham rase ud. Vi var på vej ud af sukkeret på det tidspunkt, og måske vi snart skulle hjem.

Den stærke viking

Den stærke viking

 

Hjem på orlov

Vi nåede til et punkt hvor vi faktisk kunne komme hjem på orlov, den stærke viking var kommet af sit cpap og han var også kommet af sit sukker. Han fik stadig udelukkende mit mælk, og de sendte os hjem på orlov fordi vi trængte til at komme hjem. På orlov betyder ikke tidlig hjemsendelse eller noget, det betyder du kommer hjem en rum tid men at din stue stadig står til dig hvis du får behov for at komme ind igen.

Det eneste vi skulle var at tage til stuegang, og den allerførste stuegang var ikke nogen succes, den stærke viking tog ikke på… stadig. Han tabte sig ikke, men han tog ikke på. Så der blev tilført noget protein pulver til min mælk og så prøvede vi det.

Han var stadig så svag at han ikke meldte sig selv til måltiderne og derfor så levede vi efter en konstant alarm klokke, sonden var han heller ikke kommet af med endnu fordi han var så slap i munden at han ikke kunne suge vakuum omkring en sutteflaske.

En fredag hvor vi skulle på stuegang igen tog de nogle blodprøver på ham som vi skulle vente på at få svar på. Det gjorde vi gerne, vi var glade for vægten var steget og det var bare så fint. Vi tænkte vi var meget tæt på udskrivelse da vi ikke tænkte at der var meget andet end at vi skulle lærer ham at spise.

men vi tog fejl! Lægen kom ind med nyhederne omkring blodprøverne, de vidste akut leversvigt! Lægen fortalte at de havde allerede ringet ind til Riget og at vi skulle tage derind med det samme.
Igen stod vi helt klædt af til sokkerholderne, vi havde intet med vi skulle bare ind til Riget, så vi tog afsted…

Det var SÅ rart at være hjemme på orlov.

Det var SÅ rart at være hjemme på orlov.