Den sidste scanning … troede vi

Jeg var blevet sygemeldt ugen forinden, jeg lå bare derhjemme og drev den af. Eller ja det gjorde jeg så ikke, men jeg gjorde da et ihærdigt forsøg.

Jeg var efterhånden blevet stor og det var virkelig vigtigt for mig at jeg gik til i hvert fald uge 37, fordi igennem hele dette forløb havde vi snakken om at føde hjemme. Det gik jo i den grad hurtigt at føde den vilde viking og jeg var dødensangst for at jeg skulle føde i bilen på vej på hospitalet.

Vi snakkede meget frem og tilbage da høvdingen ikke var helt tryg ved det, men det blev han dog i sidste ende og til jordmoder konsultationerne fik vi også og vide at det sagtens kunne lade sig gøre, jeg skulle bare holde min sofa, for gik jeg for tidlig i fødsel så ville jeg ende på hospitalet.

Den sidste scanning – uge 32

Vi kom ind, og denne gang med oprejst pande, vi glædede os. Og da nyren allerede havde set mindre ud til den sene hjertescanning så var vi ikke længere så nervøse.

Det så alt i alt rigtig fint ud, hjertet blev endda tjekket endnu engang og stadig fandt de ikke noget, nyren var normal størrelse og nu var det i den grad bare at vente på at den lille meldte sin ankomst. Jeg var jo blevet sygemeldt så det skulle jo ikke være det største problem bare at ligge og vente på at der kom nogen veer, så længe de lige ventede et par uger endnu.

Den stærke viking havde… du gættede det, igen travlt. Vi spurgte ind til det, og vi og vide det ingen betydning havde når baby stadig var så ung. Så det skulle vi ikke tænke på.

Tante og onkel

Lige midt ialt tomulten så skulle jeg altså lige nå at få taget graviditets billeder! Det var et must og det skulle jo altså snart ske fordi jeg anede jo ikke hvornår de her plukveer blev til noget mere!!

Jeg fik kontaktet den fotograf der skulle tage billederne og vi fik skudt de smukkeste billeder i slotshaven her i Hillerød, og det blev et kanon resultat.

Jeg ønskede også nogle specielle skygge billeder, men det måtte vi tage en anden dag for det skulle gøres indenfor med speciel lys, så da billederne blev taget så tog vi til jylland… FORDI

Alt i mens alt det her stod på så ville skæbnen at høvdingens bror og hans kone også var gravide. Tænk sig, vores terminer lå kun 9 uger fra hinanden, hvor er det nu jeg har set det henne før? Nå jo med hver vores første fødte hvor der var tre måneder imellem fætter og kusinen.

De ville gerne kende kønnet og ventede sig en lille dreng! Denne gang synes Sidsel (husk hendes blog er lige her) det var lidt nemmere at være gravid, hun havde denne lille bold på maven som jeg havde dengang med den vilde viking og ja også nu her med den stærke viking. Sidsel gik over tid, og fødte den lækreste lille basse den 23. marts. Høvdingen var helt forblændet og var SÅ glad for at vi allerede var gravide for hold nu op hvor blev han skruk lige der!

Vi var stolte og glade for vores lille nevø, og lagde derfor et billede af ham sammen med os op på facebook. Og der var pludselig en masse der troede jeg havde født. Ups, den skulle jeg nok lige have tænkt over… men dejlig er han da!

Det eneste vi kunne gøre nu var at vente på at det blev vores tur, og vi glædede os som sindsyge!

Jeg blev desværre indlagt til observation igen… men denne gang gik det ikke helt som ventet!!

Vores lille nevø

Vores lille nevø

 

IMG_1378

Hallo, er der nogen derinde.

 

Den kommende storebror er meget stolt

Den kommende storebror er meget stolt

 

 

JA, det var koldt!

JA, det var koldt!