Close
Aftenputning…eller mangel på samme…
facebook pinterest twitter

Aftenputning…eller mangel på samme…

karrieremor 14 december 2015, 07:31

IMG_3214De fleste forældre kan sikkert give mig ret i, at noget af det der kommer til at betyde mest når man er blevet mor er: Spiser mit barn, skider mit barn OG sover mit barn? Det kan nogle gange være svært at sikre at den lille pode gør nok af alle tre ting. Herhjemme går det egentligt ganske godt med alle tre ting, men synes godt nok at den der aften putning trækker tænder ud!

Du må ikke give ham dårlige vaner!

Min lille M er efterhånden blevet 3,5 måned. Om dagen har vi rimelig godt styr på det med lure og putning. Jeg ser signaler, smider ham i dragten og så er det ud i barnevognen. Faktisk går det så godt at han ofte falder i søvn mens jeg giver ham tøj på. Hurra for det – vi er glade og dagen glider ligesom bare afsted. Noget helt andet er det når klokken har slået 18.00 og vi så småt overvejer at putte poden for natten. Så sker der noget med lillemanden. Han er ihvertfald ikke lige så medgørlig som om dagen (og det er jo okay for ja, jeg har et nemt barn).

Men hvad dælen gør jeg så når min milde lille søn pludselig bliver møgurolig, ikke vil sove og til sidst skriger fordi han er overtræt? Jøsses den sidste uge har trukket tænder ud. Hele min aften har været tilbragt i soveværelset med en lille mand som bare ikke kunne finde ro i vuggen. Hvorfor tager man ham så ikke bare op? Fordi så mange siger at man endelig ikke må give dem dårlige vaner! De skal lære at falde i søvn når de ligger for sig selv…men….han er jo kun 3,5 måned? Og kan jeg i virkeligheden give så lille et barn dårlige vaner?

Det har jo affødt en del frustration og læsning af utallige artikler på nettet.

Og jo…der ER mange artikler med putteteknikker hvor man allerede skal starte når børnene er så små som min lille M er. Jeg læste flere gange at “jo før du starter, jo nemmere bliver det”. Med en vis målrettethed og en hel del klogere gik jeg mod aftenputning med nyt mod. Jeg havde læst op på stoffet og eksperterne sagde at man bare skal være tålmodig og konsekvent….Jo tak! Det resulterede så i at hele min aften blev brugt på aftenputning og resultatet blev en skrigende baby klokken 22.30 der stadig ikke var faldet i søvn fordi han ikke kunne finde ro. Der var ikke meget konsekvens at spore hos moderen lige der….så jeg indrømmer det gerne. Jeg tog ham op i mine arme, vuggede ham og 5 minutter efter sov han sødt og blev lagt tilbage i sengen. Ikke just nogen sejrfølelse at spore hos moderen lige der. Træthed ja…men stolthed? Nej!

Dagen efter prøvede jeg igen…. jeg havde ikke givet op….men….samme historie. Prøvede endda at putte ham ved allerførste træthedstegn så han ikke nåede at blive overtræt, men lige meget hjalp det!! Først da han fandt tryghed i mors arme kunne han falde til ro og falde i søvn. Hmmm…på tredjedagen  prøvede jeg noget nyt-gammelt. Ved træthedstegn tog jeg ham i mine arme, en sut i munden og “se den lille kattekilling” blev kærligt nynnet….Og hvad skete der? 10 minutter efter sov drengen uden gråd, ugen brok….bare et lille smil om munden og de små øjne lukkede…OG mor fik mulighed for at slappe lidt af i sofaen inden sovetid. Han vågnede endda slet ikke op som han nogle gange gør og han sov igennem indtil natflasken omkring kl 2-3 stykker. Glad mor er vist en underdrivelse!

Nød lærer nøgen kvinde at spinde

Og hvad kom jeg så frem til? Tjooo som overskriften siger det, så gør man nogen gange det man er nødt til for at overleve! Det lyder lidt dramatisk, men så ihvertfald er man nogle gange nødt til at gøre det der virker!

Det kan godt være at det betyder at jeg er igang med at give mit barn dårlige vaner. Jeg ved det ikke? Nogle steder står der jo også at man ikke kan give så lille et barn dårlige vaner. Der står endda at de selv vil sige fra når de er klar til at blive puttet selv.Jeg ved helt ærligt ikke hvad der er rigtigt. Det er ikke engang sikkert at min måde virker for andre. Men pyt med det, for her virker det. Jeg tror på at min dreng nyder trygheden i mine arme når han skal sove…og når han bare sover videre når han kommer ned i sin egen seng, så tænker jeg at der ikke er noget problem i det. Ihvertfald ikke endnu. Går jeg stadig og vugger ham når han er et år kan vi snakke om at jeg har skabt nogle seriøst dårlige vaner som bider mig i bagen, men indtil da vil jeg nyde den nærhed med min lille baby om aftenen og se ham falde i søvn (de fleste dage) uden gråd, stress og jag.

Det skal dog siges at jeg jo nok ligesom så mange andre vil forsøge at få putterutiner ind når han bliver omkring 6 måneder da jeg tror på at han forstår lidt mere på det tidspunkt. Jeg tror på at M og jeg nok skal nå frem til et putteritual med tiden – også selvom det på et tidspunkt åske kræver nogle lidt hårde dage med gråd og mange ture frem og tilbage mellem stue og soveværelse…men ikke endnu. Han må gerne være en lille morgladtryghedssøgende baby lidt endnu. Alt andet sker så hurtigt, så selvom jeg bliver træt i armene og jeg nogle gange er ved at blive skør af at synge “se den lille kattekilling” 20 gange i træk….så pyt med det. Indeni nyder jeg at han er afhængig af min tryghed og det bånd der er mellem os. Og hvis det betyder at jeg giver min søn dårlige vaner…så pyt med det 😉 Vi overlever!

Tak fordi du læste med <3

FØLG MIG OGSÅ PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK