Close
Ferie i vandkanten og klatring i trætoppe
facebook pinterest twitter

Ferie i vandkanten og klatring i trætoppe

karrieremor 5 august 2015, 17:10

Ferie1
Denne sidste uge af sommerferien, inden drengene igen vender tilbage til skole og arbejde, bruges i et skønt sommerhus i Karrebæksminde. Efter en sommer uden de helt høje temperaturer, er det rart at Danmark endelig viser sig fra sin smukkeste side!!

Eftersom der kun er knap tre uger til min termin, var der ikke noget der hed udenlandsrejse i denne sommerferie, så jeg bookede et skønt sommerhus 50m fra stranden på Enø (Karrebæksminde) og håbede på det bedste! Og gudskelov kom sommeren. Der er ikke så meget at fortælle og de ting vi har lavet i ferien indtil videre – simpelthen fordi der kun har været to fællesnævnere: strand og afslapning!! Og hvor har det da været lækkert!!

feriesammen

Dagene er startet med en morgendukkert inden morgenmaden og tykke her lagde ud med at komme først i vandet! Jeg er stolt! Resten af dagene har den stået på afslapning på terrassen, lidt mere badning, en enkelt gåtur og så ellers bare mere afslapning – lige hvad vi havde brug for!

Gavnø Slot

Ferie5
Efter en aften med seriøs regn, indbød morgene ikke just til hverken morgendukkert eller morgenmad på terrassen. Derfor besluttede vi os til at lette bagdelen og få set lidt af nærområdet. Det blev til en tur til Gavnø slot, som ligger på øen ved siden af og blot en kort køretur fra sommerhuset. Hvordan får man en teenager med på et slot? Det er sådan set nemt nok når slottet huser DE VILDESTE trætop klatrebaner!!! Gavnø Go Fly er jo for vildt!! Da jeg ikke kunne være med på grund af lillebror i maven, blev drengene iklædt sele, hjelm og handsker og så sendt afsted op i trækronerne! Banerne var absolut ikke for de svage, men nøj hvor så det sjovt ud!! Jeg fulgte dem gennem de første par banerne og besluttede mig så for at indtage caféen i stedet og lade drengene lege lidt…..har på fornemmelsen at de er godt ømme når de kommer ned.

gavnø

Nu sidder jeg så et et skyggefuldt hjørne og nyder udsigten over det smukke slot og venter på at de kommer tilbage – og helst i ét stykke. Tror vist også at vi skal en tur rundt og se slottet og de smukke haver inden turen igen går tilbage til vores lille ferieoase ? tror aldrig jeg kommer hjem til storbyen – kan godt vænne mig til at bo på stranden ?

Håber I nyder sommervejret derude!!