Close
NY hverdag
facebook pinterest twitter

NY hverdag

listentoyourheart 8 april 2019, 08:23

Vores nye hverdag

I mit sidste blogindlæg skrev jeg om den snarlige SFO start i vores lille familie og det var så sidste mandag den 1. april vores “nye” hverdag startede.

 

Ugen inden var store ”fest-og-afslutningsuge”.

Først havde vi lige dobbelt fødselsdag – 6 år og alle de store børn fra børnehaven kom på besøg. Jeg er faktisk lidt glad for at de ”nåede” at holde fødselsdag, som vi ”plejer” at gøre.

Selvom der næsten er et helt år til næste gang, er jeg allerede ved at gå lidt i selvsving over, hvordan vi lige gør til næste år.

De er 25 børn i klassen, og det kan jeg på ingen måde se ske.

25 børn her hos os sidst i marts – No way.

Men skal det så være to separate fødselsdage – en for pigerne og en for drengene? Og hvem skal holde ”først”?

Ja det er store spørgsmål der melder sig ?

Vi har heldigvis lang tid til at finde ud af det – men jo også længe til at gå med tankerne om det ene og det andet.

Jeg er sikker på I også kender det? Måske bare med nogle andre emner, hvis I ikke lige har tvillinger af hvert sit køn ?

Der er helt sikkert mange meninger om, hvad vi skal gøre. Men det er bare her, hvor jeg må holde godt fast i mig selv (og min mand) og finde ud af, hvad der er det RIGTIGE for vores familie.

Det er jo også en del af den ”nye” hverdag som SFO-forældre.

Meget nyt der skal tages stilling til, og hvor man skal mærke efter hvad ens værdier og holdninger er.

Allerede i fredags, hvor 9. klassen havde annonceret, at de kom rundt og solgte kage til alle klasserne for at samle penge ind til et godgørende projekt.

Jeg prøver at undgå for meget sukker  – men for dælan, hvor er det bare svært at undgå nogle gange.

Jeg vil jo heller ikke være total fanatisk, og min mand var da også straks med på, at de jo ikke skulle stå som de eneste, der ikke kunne købe kage.

De endte med at få en mønt begge to – men inderst inde ville jeg nok helst have undgået det.

Senere om fredagen kom der så en besked på det berygtede “forældre-intra” om at 6. klasserne sælger kage i denne uge, og der sætter jeg altså foden ned. Alt med måde.

Så livet som ”SFO-mor” byder på mange chancer for at få afprøvet ens værdier og holdninger.

 

Sukker

Jeg synes i det hele taget det er super svært at bytte det usunde ud med noget sundt, uden at det bliver r..kedeligt.

Undskyld mit sprog.

Det er ikke kun efter vi har fået børn, men også inden, at jeg synes det var svært at finde alternativer.

“Tillykke nu skal vi fejre x,y,z og det gør vi med gulerods-, agurkestave og knækbrød”

– Det er bare ikke det samme som en stor lækker lagkage.

Men det handler om vaner, og vi er vant til at hygge og fejringer involvere noget “usundt”.

Jeg prøver derfor at minimere det, der hvor jeg har en reel indflydelse. Det er jo ikke er det enkelte stykke kage, men den samlede mængde, som jeg synes giver udfordringer.

Ser vi på fakta, så er der absolut intet godt i slik og kage for kroppen – INTET.

Men fordi vi nu lever i det land og med den kultur vi gør, så synes jeg personligt (der hvor jeg er i mit liv lige nu), at det er for stort et indhug i livskvaliteten, hvis vi fjernede ALT sukker fra kosten.

Måske har du formået at gøre det, og det tager jeg virkelig hatten af for.

Vi er alle forskellige, og det er jo lige netop her vi skal lytte indad og mærke efter, hvad der er der virker for os, også acceptere og stå ved det valg.

Det bliver spændende fremadrettet med børnefødselsdage og så videre, hvordan vi takler “sukkerudfordringen” ?

 

Betydning for mig som mor at starte SFO.

Jeg kan også mærke sådan helt personligt, at det for mig er sårbart at begynde det her nye kapitel.

Det er måske ikke noget så mange forældre snakker om, men jeg vil gerne dele en oplevelse jeg havde dag 2 i vores ”nye” hverdag.

På samme måde som børnene skal vænne sig til et nyt sted, nye voksne og masser af nye kammerater og en helt ny hverdag, så gælder det jo også forældrene – i hvert fald, hvis det er første gang ens børn skal i SFO/skole.

Ingen af os er i den vante hverdag, med vante rutiner, og vante voksne.

Der er meget nyt for os alle – det er i hvert fald min oplevelse.

For mig betyder relationer til de voksne omkring vores børn sindssygt meget. Når jeg er tryg ved de voksne og får skabt en relation, så tror jeg også på at børnene er mere trygge.

Jeg blev ringet op om eftermiddagen fra SFO’en, og fik at vide min søn var ked af det. Jeg kørte selvfølgelig derover med det samme.

Jeg kom derover, og til min skræk kunne jeg ikke finde min søn (det har du måske prøvet), og det var virkelig ikke sjovt.

Jeg huskede at have læst om en mor der skrev om ”10 ting hun gerne ville have vidst inden hendes barn startede i skole” og en af dem var blandt andet det her med, at man godt kan bruge 20 minutter på at finde sit barn!

Så jeg holdt mig okay i ro, men efter at have været samtlige rum igennem 4 gange uden at finde min søn og med tanker som ”bare han nu ikke er gået fra skolen” og voksne jeg ikke kendte så godt, så greb panikken mig, og jeg blev mere og mere følelsesmæssigt påvirket.

Jeg kan faktisk ikke helt huske hvad jeg sagde, men jeg var ked af det, og fik sagt om der dog ikke var nogen som vidste, hvor min søn var. Jeg havde spurgt en voksen tidligere og der var svaret lidt vævende ”han er vel udenfor”.

Det viste sig så at der var et ”kontor” inde bag ved et af de små lokaler (som vi forældre ikke lige kendte til), og der var han sammen med en voksen, som forsøgte at trøste ham og giver ham lidt ro.

F*ck det var ikke en sjov oplevelse.

Det kan godt være at pædagoger, forældre og børn omkring mig har tænkt sit, men der er jeg (heldigvis) kommet så langt, at det ikke rør mig.

Det er okay som menneske at vise sine følelser, og dem skal man ikke skamme sig over.

Alt gik godt og jeg fik ham trøstet, og han havde bare savnet mig rigtig meget, og var lidt overvældet over alle de “store” børn, og den ene voksne han trods alt havde fået knyttet sig lidt til, hun var gået hjem.

Men jeg må tilstå, at det virkelig gik op for mig, hvor meget det her SFO-start, også er en ny start for mig, og hvor meget trygheden og relationen til de voksne betyder for mig.

Derfor ser jeg det faktisk som en lille gave, at jeg fik den oplevelse.

Det gav mig et nyt indblik i mig selv, og hvad det er for et menneske jeg er.

Det viser mig samtidig, at jeg er kommet mega langt i min egen udvikling som mor og som menneske, når jeg kan være i mine følelser, og samtidig se gaven i det de bringer med.

Jeg ved også, at det er en overgang, og før vi ser os om, så er det ikke længere nyt for nogen af os.

Det var i forbindelse med at vi skulle lære en ny sang i mit gospelkor, at jeg virkelig blev bedre til at huske at nyt kan være svært, men at det hurtigt bliver nemmere. Jeg kan huske, at jeg tænkte ”den lærer jeg aldrig” og ”hvordan skal det det nogensinde blive godt”, og så pludselig bare i løbet af den første aften fik jeg jo bedre fat i sangen.

Den episode har jeg tit hevet frem fra hukommelsen, når jeg skal ud på ”ukendt farvand”.

JA – alt begyndelse er svær, eller kan være det. Men det bliver ALTID bedre.

Vi skal bare igennem det ukendte, og alt har jo været ukendt på et tidspunkt.

Jeg tror også på, at vi alle er forskellige, og vi oplever tingene forskelligt.

Det eneste vi kan gøre, er at finde vores måde at være i verden på.

Vi kan kun øve os i at lytte til den indre stemme der så fint guider os – når vi formår at lytte efter.

Det er også okay at lytte til, hvad andre siger og gør, men ultimativt tror jeg på, at vi får det bedste ud af livet, når vi lytter til vores egen indre guide, fordi det er MIG (og DIG) der ved, hvad som fungere bedst for mig (dig) og min (din) familie.

Du er mere end velkommen til at kommentere med dine oplevelser af en ”ny” hverdag med SFO eller skole.

Jeg vil elske at høre om dine oplevelser og erfaringer ?

[custom-facebook-feed]