Close
Sådan får dit barn lyst til at hjælpe til – en 5-trins guide.
facebook pinterest twitter

Sådan får dit barn lyst til at hjælpe til – en 5-trins guide.

louiseklingenielsen 13 januar 2014, 12:03

Billede til indlæg om børn og hverdagens gøremål (1)

Kender du også oplevelsen af at lyde som en automatisk telefonsvarer, når du og dit barn fx skal ud af døren, eller der skal ryddes op? Først beder du om noget venligt, dernæst en anelse irriteret, så nærmest bønfalende og til sidst måske rasende. Det er imidlertid muligt at engagere dit barn i små og store gøremål uden råben og skrigen, så hverdagen bliver fyldt med mere glæde og færre konflikter. Læs her hvordan.

Hvad enten dit barn er 2 eller 12 år, har det ikke dit overblik over hverdagen. Forestil dig, at du får bind for øjenene og skal finde rundt i en labyrint efter anvisninger fra en, der kan se det hele fra oven. Tit vil du gå den forkerte vej. Det er tydeligt, at den manglende evne til at samarbejde og bidrage ikke skyldes din onde vilje, men at du mangler overblik. Det er det samme med vores børn. De kan ikke hjælpe med til at få hverdagen til at glide, hvis de hverken kender vejen eller målet. Gør det muligt for dit barn at samarbejde ved at følge denne 5-trins guide.

Følg de 4 første trin i rækkefølge, og brug det 5. trin generelt i hverdagen.

1. Forklar kort, hvorfor det, der skal ske, er vigtigt

Du kan ofte engagere dit barn ved, ganske kort, at give en god grund til gøremålet:

  • noget rart, der sker, når I kommer ud af døren
  • at karius og baktus flytter ud, når tænderne bliver børstet
  • at der er mere plads at lege på i morgen, når der er ryddet op osv.

Indimellem må man blot konstatere, at det nu engang er nødvendigt, at gøre det, der skal gøres. Men at det ikke er slemt, hvis I samarbejder undervejs.

2. Spørg til barnets egne idéer

Børn er kreative problemknusere, der gerne vil hjælpe med at få noget til at lykkes. Vi skal bare spørge dem. Fx ”Hvad for noget af alt rodet, vil du sørge for at trylle væk?” Eller: ”Hvad kan du gøre, så vi kan komme afsted?” Du demotiverer dit barn, når du blot udsteder ordre. Det gider ingen at høre på.

3. Gentag barnets ord

Børn lever LIGE NU OG HER, og de glemmer nemt det, de var i gang med. ”For der er jo den bil, jeg ikke har leget med længe” og ”ej, hvordan mon min veninde har det? Jeg sender en sms og spørger.” Det er meget svært at styre sine umiddelbare impulser. Impulskontrol er en funktion i pandelapperne, og den del af hjernen viser tegn på udvikling helt op i 20’erne! Det hjælper, hvis du gentager barnets egne idéer til, hvad det nu skulle gøre, så der ikke længere er nogen tvivl om, hvad der skal ske.

4. Afslut med noget, der bekræfter, at I er fælles om opgaven

Jo sjovere noget er, jo lettere er det for børn at engagere sig i det. Råb derfor gerne et fælles kampråb – fx Byggemand Bobs Kan vi klare det? Ja vi kan! – giv hinanden klør fem, eller find på noget andet, så det, der skal gøres, starter på en sjov måde.

5. Skab plads til at dit barn kan bidrage i hverdagen

Vi mennesker får overskud af at være noget for hinanden. Når som helst det er muligt, så lad dit barn hjælpe til. Med at finde forsvundne sutsko, vande tørstige blomster, lukke dit armbånd, skrive – eller pynte – indkøbssedlen, række dig saltet osv. Dit barns overskud vil vokse, og der vil komme mere lyst til at engagere sig i hverdagslivets opgaver.

Guidens 5 trin lykkes kun…

hvis dit barn overhovedet lytter til dig. Ofte er børnene ligeglade med vores ord om alle mulige og umulige gøremål, fordi noget andet lige nu nydes i stor stil. Det kender vi ret godt selv. At vi ikke gider det, der afbryder noget, vi kan lide.

For at I kan komme til at samarbejde om det, der skal til at ske, er du derfor nødt til at skabe forbindelse til dit barn, så det lytter til dig. Det sker lettest, når du:

  • bruger så få ord som muligt.
  • bringer dig på bølgelængde med dit barn gennem smil eller en overraskende handling, der vinder barnets opmærksomhed. Fx et dansetrin, en kildetur eller nogle uventede ord.
  • er nærværende. Træk vejret i bund og kom til stede her og nu. Også selvom du har travlt. Det kan betale sig. Du vil opleve et barn, der kan være effektivt, hvis du stopper op, og I får øjenkontakt, inden du giver en besked. Det er langt sværere, når du stresset råber ”Se nu at blive færdig, for vi har simpelthen så travlt” – mens du selv liige drikker den sidste sjat i koppen og liige lægger lidt mere mascara på.

Er det indimellem umuligt at finde et overskud frem i dig selv, så insistér blot så venligt som muligt på, at det, der nu skal ske, er vigtigt. – Men uden at bebrejde dit barn, at det ikke er særligt interesseret. For den følelse kender vi godt selv. Og barnet skal ikke føle sig forkert over, at det ofte har lyst til meget andet end vi voksne.