Hvad sker der, når man tager en ex børne-, familie- og ligestillingsminister ud af ekspertvældet og lader ham manurere rundt i familielivet og kønskampen, hvor hans egen politik måske bliver sat på prøve af hverdagens almindelige trummerum?

Det kan man finde ud af her på Min-Mave Bloggen, hvor Manu Sareen vil parkere politikken på hylden og give plads til de tanker og følelser han dagligt bliver konfronteret med.

Manu er far til 3 børn, bor i København, er fraskilt og forsøger at finde vej igennem familielivet med en midtvejskrise lavthængende over hovedet.

Han er idealist og brænder af hele sit hjerte for at gøre verden til et bedre sted, hvilket betyder, at han ofte er ved at drukne i arbejde og har svært ved at trække vejret.

Og så elsker han sine børn over alt på jorden.

Det er denne helt almindelige Manu, jeg gerne vil præsentere her på Min-Mave Bloggen, hvor I, kære læsere, vil kunne læse om hans dagligdags udfordringer med at få det hele til at hænge sammen.

Velkommen til Manu Sareen!