Close
Så var der det der med sex efter fødslen
facebook pinterest twitter

Så var der det der med sex efter fødslen

mariaramskov 14 marts 2016, 22:05

Da jeg havde født vores første søn, der opdagede jeg hvor meget jeg er i stand til at elske. Det her lille væsen, var det mest unikke og mest perfekte jeg nogensinde havde mødt. Og den kærlighed jeg oplevede igennem ham, kunne intet hamle op med. Heller ikke min kæreste..

Jeg forsvandt ind i øjnene på vores søn, og glemte at kigge på min kæreste.

Han stod på sidelinjen og gjorde sit bedste, for at råbe mig op og samtidig hjælpe til derhjemme og tage sig af sine to andre børn. Jeg tror det er meget nemt, for mødre især, at glemme sin partner i sådan en grad, at parforholdet kommer i krise på grund af det. Og det var det der skete for os dengang. Jeg mindes, da han en af de første gange efterspurgte sex, at jeg tænkte “han må da være tosset, det er jo kun et par måneder siden jeg pressede et helt menneske ud den vej”. Det var en ganske udramatisk fødsel, så rent fysisk var der intet i vejen for at komme igang igen. Men jeg kunne ikke rumme andet end baby og alle mine behov var jo dækket. Det, blandt andre ting, resulterede i skilsmisse, flytninger, kæresterier,  nyforelskelse og parterapi. Alt sammen indenfor et års tid.

Da jeg så blev gravid med vores anden søn, der snakkede vi om hvor vigtigt det er at huske hinanden. Også selvom trætheden fylder for meget og overskuddet lader vente på sig. Vi er ikke altid lige gode til det, men vi prøver at prioritere OS.

Og sex efter fødslen er altså virkelig vigtigt!

Er man gået meget i stykker, så skal det selvfølgelig lige hele, inden man går All in (so to speak). Men hvis ikke, så tror jeg det er vigtigt at presse sig selv lidt ud i det igen. For det er nyt og det virker skræmmende og mærkeligt at opfatte det område som noget seksuelt igen.. Særligt efter to timers presseperiode, der genererede en hæmoride særlig nok til at jordemoderen var nødt til at tilkalde en kollega. Så føler man sig ikke videre sexet og kan da slet ikke forstå, at manden kan finde lysten frem igen.

Men det gjorde han og jeg pressede mig selv lidt, og fik langsomt lysten tilbage. Og det der virkede allerbedst, var da vi begyndte at snakke om tingene. Så op på hesten og hop ind i soveværelset (eller badet/køkkenet/stuen) 😀

2016-03-14 23.11.20