Overskuds mor? Not so much..

Nogle gange kan jeg godt blive lidt træt i hovedet at få af vide at jeg er så sej fordi jeg er helt alene med Storm.

Den virkelige verden er bare at jeg ikke føler mig særlig sej, de fleste dage ved jeg slet ikke hvordan jeg får tingene til at hænge sammen, og for det meste hænger de slet ikke sammen. Jeg føler ikke at jeg har særlig meget kontrol over min hverdag, tingene sker ligesom bare, og jeg kæmper en kamp for at følge med. Men det siger man jo ikke, man nikker bare og smiler.

En dag tog Storm og jeg i Rosengårdscentret for at spise aftensmad, min veninde sender så en besked hvori der står: ”du er sådan en overskudsmor”. Den sørgelige realitet er bare at det er jeg slet ikke. jeg havde først fri kl. 4, og  for 3. dag i streg orkede jeg ikke at lave mad, (man kan nå langt med rugbrød og slagterns frikadeller) derudover havde vi heller ikke mere rent tøj, så for anden gang på den måned måtte jeg ud og købe nyt tøj til os.

På de dage føler jeg mig som sådan en rigtig shitty mor, også selvom Storm synes det var mega fedt at komme en tur på Sunset. MEN er jeg den eneste der har det sådan? Er jeg den eneste der ikke har knækket den magiske kode til at få flere timer i døgnet, vasketøj der bare altid er rent, et gulv der ikke flyder med legetøj, et fyldt køleskab, samt fantastiske madlavnings færdigheder? OG de sidste 10 graviditets kilo der bare ryger af, uden at ændre kost eller dyrke motion??? (og kan man stadig kalde det graviditets kilo, når ens barn snart bliver 2??)

Nogle gange når jeg står i køen oppe i Superbrugsen, kan jeg godt tage mig selv i at stå og kigge lidt for meget på hende i den anden kø, hende med rent, mode rigtigt tøj, flot og helt naturligt bølget hår og make-up der bare sidder perfekt, OG hendes datter der står helt fint og stille ved siden af hende i køen og holder hende i hånden..

Hvor har hun fået den magiske kode fra?(someone please tell me) her står jeg nemlig sent på den som altid, i min plettede hvide bluse, fordi jeg aldrig bliver klogere mht. at tage hvidt tøj på,(Thank god for Vanish) cykelhjelm hår, der både er fladt og stritter, og mascara der løber ned af den ene kind, fordi en børnefinger i øjet altid gir et par tåre, derudover står min søn og prøver at stikke af hver 5. sekund, medmindre jeg bestikker ham med en Oreo eller børne bolle.. det egentligt lidt komisk når man tænker på det, jeg ligner nemlig alt for tit et kaos på 2 ben…

Men.. på trods af manglen på overskud, (og flot hår) betyder det selvfølgelig ikke at jeg ikke elsker at være mor, at jeg ikke elsker at det bare er Storm og jeg og den hverdag vi har sammen, fordi det gør jeg, men jeg føler mig ikke sej, eller som en overskudsmor fordi jeg gør hvad tusinder af mødre gør hver dag, endda med fuldstidsjob i stedet for at ”bare” studere på Uni.

jeg ville bare ønske at jeg tiltrods for massiv planlægning, ikke altid var sent på den, ikke altid var bagud med læsning, rengøring, tøjvask osv. men jeg en dag faktisk kunne sætte mig i sofaen om aftenen og føle at jeg har gjort alt der skulle gøres idag.

men måske er det bare sådan at være helt enlig mor? måske er det okay at være et kaos på to ben, så længe ens barn hygger sig, og at det er okay at man altid er sent på den fordi man bruger ekstra tid på lidt hygge og nærvær?

  • Julie <3