Close
Weekend uden barn for første gang
facebook pinterest twitter

Weekend uden barn for første gang

mitlivsommorfoertid 29 november 2017, 19:05

Min mor fyldte rund i september måned. Da hun ikke rigtig ønskede sig noget, synes min søster og jeg at hun skulle have et weekendophold til København. Så vi var afsted i weekenden – en rigtig tøsetur bare os 3. Vi havde forladt mænd og børn derhjemme.

Det var første weekend jeg skulle være væk fra Josefine. Jeg var sikker på at det nok skulle blive godt. Godt for hende at være sammen med sin far en hel weekend og godt for mig at jeg for første gang har en hel weekend uden Josefine og tid til mig selv. Så jeg havde glædet mig rigtig meget.

Turen startede dog dårligt ud både for mig og for Josefine og Dennis.

Jeg har været syg (derfor har der også været stille her på bloggen) i 2 uger – forkølet, snot, snot, og mere snot, feber, hoste og ondt i halsen. Jeg er dog snart ved at være over det – håber jeg.

I bilen på vej hjem til Josefines bedsteforældre kastede hun op. Det er ikke første gang at hun er dårlig, når jeg tager hjemmefra. Jeg har 2 gange været til pigehygge, hvor Josefine både har kastet op og haft feber. Hun gør virkeligt alt for at jeg skal blive hjemme ved hende 😉 Der var dog ikke mere end det og hun havde det godt, da de kom til Sønderjylland.

Vi havde lejet en lejlighed på Airbnb på Amager, tæt på metro stationen, det var en rigtig fin lejlighed. Det var en rigtig positiv oplevelse.

Om fredagen tog vi en tur på Strøget, ligesom resten af Danmarks befolkning, det var jo Black Friday – der var virkelig crowded. Det var derfor heller ikke særligt nemt at få et bord til aftensmad på en restaurant, hvilket vi nok skulle have tænkt på inden vi tog afsted. Lørdag tog vi til Nyhavn på kanalrundfart, et must når du besøger København, synes jeg. Du kommer nemt rundt og får set København fra en anden side, mens du slapper af. Vi tog en lækker frokost på Nyhavn inden turen gik videre til Nationalmuseet – et ønske fra min mor. Det var faktisk spændende med lidt kultur på sådan en lørdag eftermiddag.

Vi gik et par meter og befandt os derefter i Tivoli. Og hold nu op der var MANGE folk. Jeg blev en smule skuffet, da man ikke rigtig kunne komme til nogen steder. Alle de mange lys var da rigtig flot, men de mange mennesker gjorde det virkelig uoverskueligt og jeg blev hurtigt træt af at være der. Vi besluttede os derfor at tage mad med hjem til lejligheden og hyggede os der.

IMG_3748

Søndagen var lige vejr til at tage i Fields – gråvejr og regnfuldt. Der fik vi shoppet lidt mere og fik en god frokost inden turen gik hjemad.

Og hvordan gik det så med Josefine? Hun havde klamret sig lidt til sin far hele weekenden, som hun plejer at gøre ved mig, der fandt Dennis da lidt ud af hvordan det er at være mig, som han selv sagde. Men ellers havde de haft en rigtig god weekend, hvor hun fik leget med sine to fætre, hjemme ved hendes farmor og farfar.  Så jeg tror ikke hun har savnet mig.

thumbnail_IMG_3745

Jeg er bestemt klar til en weekend mere uden barn – du bliver fyldt med ny energi (selvom jeg måske var lidt mere træt pga. forkølelsen) og efter sådan en weekend, glæder du dig til at komme hjem og kramme dit barn.

 

[instagram-feed]

[custom-facebook-feed]