Søskende kærlighed!

Lige så egoistisk som det end lyder, så var the main reason, til at vi valgte at få børnene lige efter hinanden at “så var det overstået”. Vi havde selvfølgelig i tankerne at de helt sikkert ville få glæde af hinanden, kunne lege sammen og ja blive de bedste venner! Her næsten 1 år efter lille bror Huxi’s ankomst til verden, kan jeg heldigvis bekræfte vores valg var det rette.

Jeg hører oftest folk, fortælle om deres børns (eller rettere den første fødtes) reaktion på den lille ny i en negativ vending, nemlig at det store barn er blevet jaloux på det nyeste medlem af familien. Egentlig er det en ret normal og sund reaktion, men samtidig kan det skabe utrolig mange bekymringer for forældrene.

Omvæltningen fra 1 til 2 børn har for mig været utrolig svær at finde fodfæste i! At jeg lige pludselig havde 2 små børn jeg skulle elske lige højt, trøste, kramme og dele opmærksomhed ud på. Herhjemme stod vi lige midt i juleræs, fødselsdage, flytning og hvad der ellers forekommer i december, samtidig med at ‘far’ ikke havde mulighed for at holde barsel. Pyh..!! 😩 Vi er heldigvis kommet ud på den “anden side” af spædbørn, og set i bakspejlet var der nogle ting jeg ville have gjort anderledes, men sådan tror jeg altid det vil være! Man kan hurtigt blive bagklog. 😏 Et eller andet må jeg dog have gjort rigtig, for søskende jalouxi har vi ikke set skyggen af endnu (7-9-13). 😍

Forestil dig at du pludselig skulle dele din mand/kæreste med en anden kvinde, og du samtidig ikke havde noget valg om at pakke tasken og flytte, men var tvunget fra dag 1, til at dele alt hans opmærksomhed og kærlighed, med en du slet ikke var forberedt på ville flytte ind. -Sat godt i perspektiv må det være nogenlunde sådan børn opfatter at blive storesøster/bror.

Men hvad kan jeg så give videre af erfaringer(?) jo, hav’ ovenstående i mente. ☝🏻 Enhver ny situation kræver en vis tilvænning. Giv det tid. De kloge siger at det tager 2-4 uger for børn, derefter (alt afhængig af alder naturligvis) vil de ikke kunne huske tiden før lille’s ankomst. Involver det store barn i ALT. Og jeg mener alt! -Lige fra amning, bad, sutteflaske og bleskift, til barnevognsture og hvad du ellers kan finde på. Det er ikke en nem opgave, men det er det hele værd i sidste ende. – Jeg tog mig selv i at bede min datter “vente” et par gange, og startede derfor med at sige højt til lillebror hvis jeg skulle hjælpe storesøster med noget, blot så hun hørte at hun ikke altid skulle vente på ham, eller komme i 2. række! Jeg tror på at det har gjort en kæmpe forskel i hendes opfattelse af hvad han var for en, og at han ikke var kommet til familien for at *tage hendes plads*. -Derudover fik hun en baby-born dukke i julegave, med tilbehør, så hun kunne pusle, bade, made og putte når jeg gjorde det. (For at være helt ærlig, så var jeg ret imponeret over hvor meget hun var i stand til at forstå og efterligne, i en alder af kun 1,5 år!!) 🤭❤️

6CF7901C-EDD4-4958-AC1C-F66BF8F4765C

Hvis jeg skal være bund ærlig, så har det været det hårdeste år i mit liv. To små børn der dagligt suger alt energi jeg har opbygget på de 3 timer jeg får lov at sove i træk, et firma på side-linien, flytning, daglige gøremål og en mand! – Igen, det har været det hele værd. Ville jeg gøre det igen(?) 😳 Nix ikke med den livsstil vi kører! Én ting har jeg dog lært af, og det er den evige dårlige samvittighed af altid at have noget jeg skal. Jeg har endnu ikke kunne sætte mig i sofaen en hel dag for at slappe af *læs kan man få stress af at være på barsel, Åbenbart! 🤯Samvittigheden er en tricky fætter, og skal samtidig tages med et gram salt, men den er der af en grund! -Mine børn lider bestemt ingen nød, nogle ville måske endda sige at jeg er tosset idet jeg overhovedet har de tanker 🙈 men den forestilling jeg har om mig selv, og hvilken slags mor jeg er/skal være stemmer ikke overens med hvad er, og det skal der arbejdes på.

Til gengæld har jeg 2 børn der åbenlyst elsker hinanden og trives i hinandens selskab! Hvor heldig er jeg lige 😍

244AB0E5-E40D-4F25-B616-086F5687984C

Inspireret af et andet indlæg jeg læste den anden dag, om jalouxi, ville jeg blot fortælle min version, og minde om at det Ikke er alle der oplever det 😘☺️

Kram herfra.