Close
Kan man mon købe modighed på flaske?
facebook pinterest twitter

Kan man mon købe modighed på flaske?

morifladestiletter 27 april 2015, 10:34

 

IMG_20150424_120342

Eller måske bare lidt ego tid?

Førhen var modigvand sådan noget jeg drak for at være lidt mere frembrusende, lidt mere “se mig, se mig”, og måske nok mest af alt for at turde tá kontaktet til den søde mand i den anden ende af baren.

Modigvand var også medhjælper da jeg skulle fortælle mine veninderne, at jeg ville pakke mit liv ned, og flytte med ham fyren for enden af baren 160 km væk til vestjylland, for det var lige der han kom ind på sin uddannelse…

Jeg ville ønske jeg kunne ha drukket den slags modigvand da jeg 2 år senere skulle fortælle min dybt fokuserende lærerstuderende mand, at den der upser vi havde haft en måned forinden, havde plantet et frø i min mave, som måske nok var skyld i min pludselige heldags kvalme.

Nu er det frø kommet ud, og har siden november fyldt mit hjerte med endnu mere kærlighed, så meget at jeg ikke rigtig har kunne håndtere tanken om adskillelse, for barnet vil jo altså bare ikke spise af en sutteflaske!

I weekenden gik turen hjem for at besøge vores forældre, for at alle kunne nyde lidt godt af vores glade, smilende baby som for øvrigt også var begyndt at sove igennem om natten.

Jeg havde en samtale med en veninde, fredag aften hvor den afsluttes med “du må ha en dejlig aften”…. De ord får mig pludselig til at tænke på at mit barn jo faktisk sover uden amning fra 20-07, så den dejlige aften kunne da faktisk godt bruges sammen med veninden, helt uden børn, kæreste og gylp på skuldrene… Vi blev enige om at snakkes ved senere, når jeg også var sikker på at mit yngel ville finde ro i de nye omgivelser. Min mave brugte så den tid på at opbygge sådan en kæmpe knude, af den slags som var fuldstændig bundet fast til det barn (som for øvrigt sov som en sten), oppe på værelset. Så da veninden aflyser fordi hun var træt, fik jeg faktisk sådan en indre ro, for så skulle jeg slet ikke tá stilling til hvorvidt jeg kunne tillade mig at tá hjemmefra eller ej.

Aftenen efter skete det, jeg tog mig sammen, overvandt min indre demon, for at tá ned på den lokale, og mødes med et par af veninderne.

Jeg var der cirka klokken 22:15, og omkring 22:17 sad jeg der i en duns af røg og følte mig som verdens dårligste mor, med min sodavand i den ene hånd og min telefon i den anden, for lige at smse til faderen og få status på hvordan det gik… Jeg slugte kamelen og Fik efterfølgende snakket lidt, grinet, og underholdt, så det faktisk føltes lidt ligesom gamle dage, og klokken 23:22 var jeg så igen på vej hjem til barn og mand, en smule fornyet, med en kæmpe stor omgang dårlig samvittighed. For yngste manden havde besluttet at få et par tænder, så Tobias havde brugt alt tiden på at rende frem og tilbage til et barn som bare ikke kunne sove og konstant brokkede sig og sikkert havde kaldt og kaldt på sin mor, som bare sad nede i byen og hyggede sig, og grinte og alt muligt, i OVER en time!

 

Jeg tager hatten af for de mødre der gennemfører længere seancer af egotiden, hvor ville jeg ønske at jeg var ligeså modige som jer, for Nøj hvor jeg savner mine veninder, alenetid sammen med dem, og en iskold KÆMPE STOR modigvand.