Kone, mor og mig

Mit første blogindlæg… Puh.

Jeg har siddet længe og tænkt på, hvad mit første indlæg skulle handle om. På den ene side vil jeg gerne præsentere mig selv, men samtidig dele ud af mine dybere tanker og refleksioner.

Hvor dumt det end lyder brainstormede jeg ud fra filmtitlen “me, myself and I”.

Mine tanker ledte mig straks hen på alle de roller, vi i hverdagen skal “spille” og hvor udmattende og trættende det kan være.

Det handler ikke om bare at påtage sig én rolle. Vi er nemlig hver især noget forskelligt for alle mennesker – og de mennesker forventer noget forskelligt af os, ud fra hvad vi er for dem.

Jeg er gift med manden i mit liv, hvilket gør mig til hans kone. Min rolle som kone, skaber nogle forventninger omkring evig troskab, kærlighed og samhørighed. Den person jeg er, når jeg er sammen med Jelle (som i øvrigt er hans navn) er kærlig, åben, ærlig men også bestemt og stædig – og til tider sur og muggen. Ene af ting jeg aldrig ville være, i så høj grad, overfor en jeg mødte på gaden.

Samtidig har jeg også forventninger til ham – men somme tider bliver jeg skuffet. Når jeg går hjemme, alene i min lille barselsbobbel, og J kommer hjem fra arbejde, forventer jeg til tider at han har savnet os, ligeså meget som vi har savnet ham. Desuden forventer jeg også at han lige tager Laust, (vores søn), så jeg kan få lidt “mig-tid”.

Faktum er bare at han måske har haft en travl og hård arbejdsdag, og derfor ikke har haft tiden til at tænke på os, så meget som vi tænker på ham. Derudover har han højst sandsynligt også lyst til et pusterum når han kommer hjem.

Når far så er på arbejde, er jeg 100 % i min “mor-rolle”. Der er nu kun mig til at være opmærksom på Lausts behov, og jeg må i den tid hvor vi er alene tilsidesætte mine egne behov. SELVFØLGELIG!
Det følger med til at være mor og JA det er hårdt.
Desuden er jeg sikker på at Laust har en indbygget alarm der vækker ham så snart jeg sætter mig i sofaen. Jeg kan mærke at han er meget under udvikling lige nu. Han har mere end nogensinde brug for at jeg er tilstede, HELE tiden. Han vil underholdes og hvis jeg kan få ham til at ligge med lidt legetøj selv, bliver det super hurtigt kedeligt. Men når det så er sagt, er det fantastisk at blive og at være mor. Der findes intet bedre job.

Til tider har jeg også brug for noget rendyrket “mig-tid”.
Forstået på den måde, at jeg har behov for at dyrke de interesser jeg havde, inden jeg blev mor. Jeg føler ikke jeg kan være mig selv, hvis ikke jeg får lov at sidde med mit hækletøj uden forstyrrelser eller tage hen og træne og få lidt aggressioner ud og forhåbentlig få bugt med de overflødige graviditetskilo. Der er bare nogle ting, jeg har behov for at gøre kun for mig!
For nylig var jeg sammen med 2 veninder, som gerne ville se L, da det var lang tid siden. Det er også helt fint og jeg forstår det udemærket. Men det var også længe siden vi tre piger havde tilbragt tid sammen og jeg havde derfor også behov for lidt alene tid med dem.
Lidt tid hvor vi bare kunne få lov til at opføre os som vi havde lyst, mindes fælles oplevelser, sladre samt skraldgrine over ingenting.
Derfor havde jeg den dag planlagt med J, at han skulle hente L efter 2 timer med pigerne. Det var SÅ skønt at føle at jeg var mig igen og at jeg ikke havde tabt mig selv under hele processen i at blive mor.

Jeg tror på at man som mor bliver nødt til at dyrke sig selv og sine interesser, for at have overskud til at være den bedste mor man kan.

Mine batterier føltes i hvert fald fuldstændig genopladet efter en omgang MIG!

Med disse ord, slutter jeg af herfra og siger TUSIND TAK for at i har læst med.

Jeg håber i bliver hængende til mange flere indlæg fra mig, det vil betyde alverden.

pastedImage