Den fede ko og sammensovning
Den fede ko og sammensovning
Den fede ko
Lige for tiden er der en masse fokus på at man skal elske sin krop som den er, og det er jo ganske rigtigt igennem mange mange år har alle modebladene præget mange til at have de kroppe som mode bladende viser, men nu er det som om at vi her hjemme i Danmark er begyndt at elske vores krop som den nu engang er. Og det gør jeg også næsten men der er altid noget som man vil lave om for det er jo helt rigtigt at man kan lære at elske sin krop men kan man blive tilfreds med den? Kan man virkelig syntes at den er hot?
Jeg har dage hvor jeg bare tænker hold kæft en lækker strand babe, og så er der dage hvor jeg tænker ”fede ko”, men jeg tror at man kan lære sig selv at kunne holde af sin krop, og blive glad for den. Jeg er ved og være tilfreds med min self. mangler jeg lige de sidste 9 kilo, men så tænker jeg tit på hvad så når jeg har nået det? er jeg så tilfreds? Hvorfor ikke bare elske den som den er? Hmm ja det spørgsmål ville jeg rigtig gerne svare på.
Jeg er sådan en person som tømmer HELE mit klædeskab hver eneste gang jeg skal noget hvor det kræver pænere tøj, og så kan jeg ikke lide hvad jeg ser i spejlet, selvom det sikkert sidder mega godt men så syntes jeg eller min hjerne og tanker fortæller mig at så er mine ”håndtag” for store, så buler min mave ud, så er mine bryster for små, så er min røv for stor og så mine lår for store, ovs. Og det er helt sikkert indbildning fordi jeg har et billede inde i hovedet af hvordan jeg gerne vil se ud, og det er ikke som jeg gør nu, så jeg ender altid med at nærmest sætte mig ned og tude fordi jeg intet har og tage på, og så ender det med at jeg tager et par jeans på, og en løs bluse, kjole er NO GO! Selvom jeg har en masse pæne kjoler at tage på men de er aldrig blevet brugt.
Men hvordan er det lige at en ”mor krop” skal se ud? ja jeg er i gang med at finde ud af det, jeg vil gerne være ”tilfreds” men hvornår er man det? er det efter 5, 10 eller 100 kilo (okay overdrivelse fremmer forståelsen)
Sammensovning
Når ja så er der det der med sammensovning (og der er helt sikkert ikke noget som hedder ”sammensovning, men ”kloge’Karen” her har så fundet på et ny ord) med sit barn ikke? ja det var hyggeligt i starten men nu er det altså lige som at jeg gerne vil have min seng igen! Det er bare som om at Liam ikke rigtigt forstår en ”pæn” hentydning, fordi han ligger stadig i sengen og han har INGEN intentioner om at skulle rykke ind i hans egen NYE seng, fik jeg sagt at hans værelse er NYT og en NY seng som hans far selv har lavet? OMG!
Vi har prøvet alt! INTET virker, vi har prøvet den ”hårdere” måde med at vi ligger ham ind og så går, seriøst jeg lyver ikke når jeg siger at han IKKE falder i søvn han skriger og går ud af sengen indtil at han ligger i vores seng, vi har forsøgt den metode i en måned med en kamp på over 3 timer og INGEN ændringer! Vi har prøvet at ligge os ind til ham men det virker heller ikke, så er det, det samme. Jeg kan godt forstå at han forsøger at få den tryghed som det giver ham at ligge i vores seng, men han bliver altså 3 til december, og skal starte i børnehave. Det er sku lidt op ad bakke, for man står helt magtesløs fordi det er synd for ham at han ikke vil sove i den seng, men hvad kan man gøre? der var lige en periode hvor vi kunne bære ham ind i hans egen seng når han så var faldet i søvn i vores seng, og så hvis han vågede om natten så gik han selv ind til os, men fra den ene dag til den anden vågner han bare at vi prøvede at rykke ham derind! HJÆÆÆÆÆÆÆLP ANYONE!
Xxx Mor til Trolde’ungen