Close
Fortrydelse og find en veninde
facebook pinterest twitter

Fortrydelse og find en veninde

mortiltroldeungen 20 juli 2017, 16:46

Fortrydelse og find en veninde

 

Fortrydelse

Kan man godt tillade sig at fortryde noget man gjorde dengang at man var 18år? det har jeg i hvert fald gjort, og jeg er sikker på at når i læser det tænker i sikkert hvorfor så overhovedet få det lavet hvis man fortryder, så var det nok ikke så gennemtænkt men seriøst når man er 18år så tror jeg ikke at man tænker ret meget over tingene, men så må man jo tage konsekvenserne bagefter jo.

Jeg fik lavet en tatovering dengang jeg fyldte 18år, og jeg havde min mor med og ham der skulle lave den ville ikke lave den som jeg gerne ville have den, så jeg gik på kompromis der skulle jeg nok have valgt at droppe det, men hey 18 år og myndig nok til at få en tatovering så tænker man ikke om det har nogle konsekvenser senere i livet eller om man fortryder.

Nu sidder jeg så her 5 år efter og googler løs omkring at få fjernet en tatovering og om det gør ondt og hvad det koster. Det er sku ret dumt set i bagspejlet men nu efter 5år mere modenhed så sidder jeg her med den følelse af at den alder mest ligner en fed regnorm der er i gang med en regndans og nogle ret heftige straffefange koder på håndleddet. Ja det skrev jeg lige, jeg HADER den! Og nej jeg vil faktisk ikke have den dækket for jeg fortryder den! Den skal bare væk! Men jeg er en kylling og det gør sku da skide ondt og få den fjernet og så er det pisse dyrt, så ja det er en ret dum og dyr fortrydelse.

Og så har jeg faktisk og to tatoveringer mere som jeg heller ikke elsker, jeg har en på pegefingeren den er egentlig meget fin og uskyldig det er et lille hjerte MEN, MEN, MEEEEEEN, den er faktisk ret skæv ham der lavede den gjorde sikkert sit bedste men jeg tror at jeg rystede for meget, og så har jeg en på siden/ryggen og den har ret stor betydning meeeeen den blev aldrig færdig der mangler en streg ved F’et så det ligner bare en streg med en streg på, ja butikken gik neden om og hjem eller hvad fuck der skete, så jeg kunne ikke få den lavet færdig. Og det ærgrer mig rigtig meget, for den betyder meget for mig og er nok den af mine 3 (lidt håbløse) tatoveringer som betyder mest, og som jeg ikke vil af med. Og hvorfor FUCK går jeg ikke ned og får den lavet hos en anden? Ja det er et godt spørgsmål men jeg tror bare at tiden og lysten ikke er der. Men den på håndleddet den skal altså væk! Men jeg skal lige tage mig sammen først.

Find en veninde

Jeg følger en blogger på instagram og Facebook som går under navnet ”HelseMathilde” hun er bare skide sej men mest af alt så har hun lavet en gruppe på Facebook, hold nu på hat og briller men den hedder altså Find en veninde #dueraldrigalene. Ja ja og ved i hvad jeg meldte mig sku ind for nogle dage siden, og først var jeg sådan ej det lort her gider jeg sku ikke, men så skrev jeg sku alligevel et opslag derinde. Fordi jeg mangler en veninde jeg mangler en der bor tæt på som gerne vil mig, og som tager kontakt til mig. Og jeg er træt af at jeg skal tage kontakten hele tiden, jeg har 3 veninder den ene er min bedste veninde igennem mange mange år og hende er jeg også rigtig glad for, men vi ses sku for lidt, måske det er min egen skyld måske jeg ikke er god nok til at kontakte hende? Men det er også tit at vi har for travlt jeg er mor og hun er ikke mor, hun lever stadig det ”vilde” liv, og det er lidt svært at forstå når man ikke er mor, at jeg har et ansvar som jeg ikke kan løbe fra.

Jeg kan ikke bare tage i byen hver weekend og drikke mig i hegnet. Det valgte jeg ligesom fra da jeg blev mor, så nu sidder jeg her og føler mig en smule ensom, jeg havde en veninde som boede samme sted som vi bor men hende og hendes kæreste flyttede til Sjælland jamen hej hej, ikke noget med et farvel eller noget lige pludseligt var hun ude af mit liv. Og så har jeg en veninde som faktisk er mor meeen hun bor helt i Odense så det er altså ikke lige der hvor man skriver en hverdagsaften om vi skal gå en tur eller en lørdag om vi skal snuppe et glas rosé. Så jeg søger faktisk en veninde som er mor og som forstår mor rollen og som faktisk også kontakter mig.

Jeg er ret vildt med ideen om at have en gå veninde-mor i Kolding, men jeg føler mig også totalt blottet ved at skrive at jeg faktisk føler mig enormt ensom på trods af at jeg har min bedste veninde her i Kolding, jeg føler mig forkert på så mange måder. Det er et tabu emne og virkelig grænseoverskridende og skulle skriver at man føler sig ensom.

Men må jeg godt være skuffet over at der ikke rigtigt er nogle veninder at finde i Kolding som er mor? Jeg har skrevet med 3 søde piger og vi har endda aftalt at skulle mødes til en kop kaffe men to bor i Vejle og den anden i Kolding men ingen af dem har børn, så igen jeg vil føle mig lidt ved siden af, er det ok at blive skuffet? Der er masser af mor-veninder i København og alle storbyer, meeeen i Kolding er der sku ikke nogle, kan det virkelig passe at jeg sidder helt alene med denne her ensomme følelse? At jeg savner en mor-veninde som kender til alle de her mor ting? Som jeg kan diskutere ble mærker med og self. Andet end mor ting, men som forstår hvordan det er og være mor.

 

Xxx Mor til trolde’ungen

dd