Close
Jeg vil starte med at fortælle lidt om mig selv
facebook pinterest twitter

Jeg vil starte med at fortælle lidt om mig selv

singlemortildonerbarn 16 oktober 2017, 13:06

Jeg er en ung kvinde på 37 år.

Jeg er mor til Thor på 1-½ år og vi har en kat som hedder Preben på samme alder og en hund på 5 år, der hedder Mojo. Jeg har været single i en del år nu, men har altid været bevidst om at jeg ikke skulle være alene altid.

Jeg skulle have en mand som jeg kunne elske at elske og vi skulle minimum have ét barn. Men af grunde, som jeg vil komme ind på senere i mine opslag, ville skæbnen noget andet for mig og nu sidder jeg her alene i et lejet rækkehus, med min lille dreng på 1-½ år, uden at han nogensinde får en biologisk far.

Og det er et valg jeg helt alene og meget egoistisk har taget, vel vidende at det ville blive sådan. Thor er nemlig kommet til verden igennem fertilitetsbehandling med donersæd, som jeg har siddet og valgt ud på internettet, iblandt 1.000-vis af donerprofiler fra hele verden.

Det har man kunne se lidt af, hvis man havde fulgt med i dokumentar programmerne på TV2 for et par år siden, der handlede om donerbørn…. Jeg er en af historierne som blev beskrevet i det sidste afsnit, ud af 3 programmer. Jeg og en kvinde, som havde fået barn via doner-æg, blev fulgt hver for sig, i nogle måneder hen over sommeren 2014.

Jeg var med en veninde på Bornholm i starten af programmet og det handlede meget om processen FØR man skulle igang med selve fertilitetsbehandlingen.

Alle tankerne og spørgsmålene bagved.. Alle de “hvorfor mig”, “Hvad skal der ske” nu”, “hvad mon det ender med”, “alle andres meninger, om det valg man skulle til at tage”, “hvordan vælger man”, hvad er der af muligheder” osv osv.

Nu er der gået 3 år, siden programmerne og nu sidder jeg her med lille Thor og er lykkelig, for mit valg dengang.. Men hvor har det dog været en lang rejse…

Siden programmet er der sket virkelig meget. Jeg har bl.a. fundet ud af, at jeg skulle på medicin, jeg er flyttet 2 gange på 6 mdr, Min storebror er flyttet fra byen, for at flytte sammen med sin kæreste, jeg har fået nyt arbejde som ville betyde weekendarbejde hver 2 weekend og barnepige, Thor startede i vuggestue i februar -17 og er nu flyttet til en anden vuggestue…

Og så er jeg blevet forældreløs…!

Forældreløs i en alder af 37 -og enlig mor…

Velkommen til min blog ♥

Kærlig hilsner

Nina… Thor’s mor..

img1470826527677