Close
Mine 5 bekymringer om at blive far?
facebook pinterest twitter

Mine 5 bekymringer om at blive far?

sofarsogood 22 oktober 2014, 11:14

Jeg tror alle “soon to be”-fædre har bekymringer – Bekymringer om hvor gode fædre de bliver – om de bliver lige så gode fædre som deres egne, eller om de bliver bedre.

Jeg har aldrig personligt haft et far-forbillede, da jeg har været alene med mutti siden jeg var 2 år gammel og min egen far har været en idiot – for at sige det som det er – Så min mor har også haft den kasket på – og med mig som teenager har det ikke været nemt for en enlig forældre. I et nyt land, bygge et nyt hjem og trygge og rare rammer for mig i Helsingør hvor jeg voksede op.

Men hvordan bliver jeg som far? Én ting er sikkert – jeg bliver en 100% bedre far den min egen, men – hvilke bekymringer har jeg?

1: Når jeg til sygehuset i tiden?

Vi har alle set de amerikanske film – scenarie: “Vandet går – begge forældre RÆCER som sindssyge i bilen for at nå ud til sygehuset og 30 minutter senere er barnet født i bilen på vej til sygehuset”.

Jeg var allerede begyndt at planlægge et hvidt lagen til bilen, og katastrofeblink skulle tjekkes så jeg kunne køre med 100 km/t igennem københavns gader for at nå ud på riget i ordentlig tid – Julie, grinte af mig, da jeg nævnte at jeg var i aller højeste alarmberedskab – for faktum er at en gennemsnitsfødsel tager 8 timer – lidt øv, for i mit hovede så det sgu federe ud med politiescorte til fødselsgangen, når jeg forklarede politibetjenten at Julie var ved at føde.

Men nu er vi i hvert fald fremme…

2: Kommer jeg til at gøre det rigtige under fødsel?

Julie ligger der på briksen, benene op i luften, prustende og stønnende – Min erfaring er at graviditetshormoner er ikke for sarte sjæle, og jeg forestiller mig at de peaker under fødslen.. Hvad skal jeg sige, tør jeg sige noget, hvad kan jeg gøre, kommer jeg til at gøre det rigtige, kigge den forkerte vej, klemme hendes hånd for blødt, eller for hårdt… Der er en masse tanker som går igennem mit hoved, men en ting er helt sikkert.. jeg er der, og jeg vil altid være der!

Nu er vores dejlig dreng så kommet til verdenen og en flot smuk ny Brøndby I.F. fan han bliver – og det får mig til at tænke på min næste bekymring..

3: Sikkerhed! Kan jeg skabe sikre og trygge rammer for min søn og min kæreste?

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg måske bliver en skide irriterende overbeskyttende mand. Jeg vil hade tanken om at min søn bliver syg, og når han bliver ældre falder og slår sig –  Og Julie.. trafikken, billerne på vejen, fly der falder ned fra himlen, og så er det her at mine tanker går i selvsving, og jeg vågner op. Selvfølgelig kommer vores dreng til at falde og slå sig, og det skal han også.. han er en dreng, og han skal have lov til at være en dreng – Og jeg er også ret sikker på at SWAT-Team ikke pludselig sparker vores dør ind og begynder at skyde rundt – Jeg kommer til at beskytte min familie så godt jeg overhovedet kan, med de værktøjer jeg nu engang har – Mere kan man ikke forlange- og man kommer langt med kærlighed til sin familie… men..

4: Hvordan bliver kærlighedsfordelingen – det nye trekants kærlighedsdrama, eller bliver det en dans på roser med kærlighed over det hele?

Jeg er ikke i tvivl om at jeg elsker Julie – elsker de værdier hun har, og som person. Jeg er heller ikke i tvivl om at jeg allerede nu elsker vores barn, og den kærlighed vil eksplodere første gang jeg har ham i hænderne, og jeg vil flæbe som en lille teenage skolepige som lige har mødt Justin Bieber, når jeg skal holde ham og skære hans navlestreng over – Men hvordan kommer det hele til at gå på? Kærlighedspuslespillet? Kommer jeg til at være det 3. hjul, bliver Julie det 3. hjul – måske N.O.? Folk har kunne klare det før, men hvad slags kærlighed er det man har til ens førstefødte, eller til sine børn, kontra den kærlighed og forelskelse man kender til et andet menneske – Det er noget jeg tænker en del over – Føler jeg elsker Julie mere end man kan elske en anden person – men ved ikke hvordan jeg kommer til at føle når jeg har min søn i hænderne. Bevares, kærligheden og forelskelsen til Julie vil altid bestå, uden en eneste tvivl kan jeg garantere det…

5: Opdragelsen…

Det er satme en frygt jeg har.. Bliver vores søn en som driller, bliver drillet, vellidt, populær, spise pænt, talepænt, behandle andre pænt, have sunde værdier? Det er ene og alene Julies og mit ansvar at opdrage vores barn ordentligt. Tage de gode ting vi har fået fra vores opdragelse, og give dem videre til vores søn. Altid være der for ham, trøste ham – men hold da op hvilket ansvar der ligger på vores skuldre – Som nævnt så bliver jeg en langt bedre far end min egen har været, men bliver jeg den bedre far? Det er noget jeg vil opnå her i livet.. Ikke at være verdens bedste far – men være verdens bedste far for min dreng, med de midler jeg har og prøve efter bedste evne at opdrage ham til at blive den mand som hans eget barn kommer til at se op til som rollemodel.. for det er det jeg bliver i hans øjne.. en rollemodel…

 

Har I mænd andre ting i frygter?