Close
Er det virkelig stadig tabu at have et barn der ikke sover?
facebook pinterest twitter

Er det virkelig stadig tabu at have et barn der ikke sover?

sovecoachdk 28 januar 2011, 08:44

Baby vil ikke sove

Hvad er det, der gør at børns søvn stadig er noget man helst skal have styr på? Når mødregruppen mødes, når man samles med familie og venner eller når naboen venligt spørger til hvordan det går med at sove? – Kan du så være ærlig og sige, at den lille prins faktisk forvandler sig til en djævel efter kl. 19?

Jeg havde en samtale med en fantastisk mor i dag, som er i gang med at lære sit barn at sove. Hun bragte denne problematik på banen. Det kom faktisk lidt bag på mig, at det tilsyneladende stadig er noget af det, man bliver målt på – om man kan få sit barn til at sove. Gennem de mange henvendelser jeg dagligt får fra forældre, der har brug for hjælp til at få rettet op på sovevanerne, troede jeg egentlig, at vi var kommet skridtet videre og havde bevæget os væk fra at skulle være prestigeforældre og havde indset, at nogle børn bare har brug for hjælp til at få lært at sove.

Efter min mening gør det ikke forældre ringere, at deres barn ikke sover. Tværtimod! Disse forældre er omsorgsfulde forældre, der har mødt deres barn der hvor de er. De har imødekommet barnets behov, med hvad der virkede i situationen eller hvad de på det tidspunkt havde overskud til. For det er hårdt ikke at sove – det er rigtig hårdt. Det kan få rygraden på selv den tabreste tinsoldat til at opføre sig som en regnorms. Ikke underligt at hyppig vækning bruges som torturmetode. Man er simpelthen villig til at gøre hvad som helt for at få sin søvn. Og der er det så, at man nogen gange kommer til at gribe til løsninger, der er uholdbare i længden.

På et tidspunkt når man så måske til et punkt, hvor man er klar til forandring og klar til at give den ene skalle og få lært junior at sove. og så er det, at der begynder at ske ting. Mor og far er tydelige og overbevisende, junior er ikke enig, men finder ud af at mor og far altid vil være der, og at det bare er meningen, at han skal sove videre.

For mig at se er dette helt igennem fantastiske og ansvarsfulde forældre. Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis de forinden skal føle, at de ikke har gjort det godt nok og at andre ikke forstår, hvorfor det kan være så svært at lægge sit barn til at sove.

For det er ikke altid så simpelt.  Nogle gange har barnet nogle vanskeligheder med sig allerede fra fødslen der gør, at det at lægge sig til at sove er et problem. Er de blevet trykket under fødslen og er blevet skæve, har de kolik, reflux, øreproblemer eller lignende, så kan man glemme alt om rolige nætter indtil det fysiske problem er løst. Når det så er overstået har lille-prinsen jo så lært fra starten af, at det der med at sove, er noget forfærdeligt noget, og mor og far kan sket ikke holde ud at høre på mere gråd. Så finder man en hovsaløsning, som kan lindre tingene lidt, men som måske på sigt bliver mere og mere omstændig eller tidskrævende.

Andre børn har bare så travlt med at opleve verden, at det at give slip og lægge sig til at sove slet ikke kan komme på tale. De nægter simpelthen at overgive sig frivilligt. Og har de så samtidig en god portion vilje og temperament, så er stenene også lagt til en stor udfordring for både mor, far og junior.

Jeg tror det det kan være rigtig svært at sætte sig ind i, hvordan det er at kæmpe med søvnen, hvis man ikke har prøvet det. Så lad dette være en lille notits at skrive bag øret næste gang du hører en træt forælder fortælle om nætter, hvor de har været oppe hvert kvarter eller har stolpret rundt i timevis med et barn natten igennem. Så har man måske ikke brug for at høre, at jeres guldklump har sovet 8 timer i streg. Tænk over hvilken respons I giver tilbage, så ikke denne stakkels trætte forælder skal føle sig forkert og mislykket. De kæmper de her gode mennesker og det er en fornøjelse for mig hver dag at give forældre redskaberne til at køre sejren i hus.

Mvh. Jeanette Wegge-Larsen

www.sovecoach.dk