Jeanette Wegge-Larsen er mor til to meget udfordrende "sovebørn" (nu 8 og 4 år) der på hver sin måde stadfæstede, at det at lægge sit trætte barn til at sove ikke altid er så let, som man går og tror - inden man blev forælder.

Jeg har selv stået med problemerne oppe over begge ører og ved, hvor frustrerende, trættende og ødelæggende det kan være. Det er ikke for sjov, at man bruger regelmæssig vækning som torturmetode.

Jeg ved desuden, hvor svært det kan være at se løsningen, når man selv står midt i problematikkerne. Derfor har jeg besluttet mig for, at dele min viden med andre forældre i samme eller lignende situationer.

Gennem sitet www.sovecoach.dk coacher og rådgiver jeg børnefamilier til at få styr på sovevanerne. Det kan være til at etablere gode vaner fra starten af eller til at løse problematikker eller dårlige vaner, der er stødt til undervejs.


Desuden tager jeg på hjemmebesøg, holder foredrag, mødregruppeoplæg mv.
Min blog handler om baby, børn og søvn med alt hvad det indebærer.
Jeg håber du som læser vil synes om at følge med.
 
De bedste hilsner
Jeanette