Close
Timing af dit barns søvn. 10 råd til gode sovevaner #5.
facebook pinterest twitter

Timing af dit barns søvn. 10 råd til gode sovevaner #5.

sovecoachdk 25 december 2012, 08:10
Timing af søvn

Det rette tidspunkt for putning af dit barn har stor betydning.

Timing har stor betydning, når du skal lægge dit barn til at sove. Overtrætte børn kan være umulige at få til at sove, så vær opmærksom på dit barns søvn-vindue.

Børns træthed og evne til at lægge sig til at sove kommer i “vinduer”, så vil du være sikker på succes er det afgørende, at du fanger barnet på det rigtige tidspunkt og slår til med putte-ritualet, når dets “Sovevindue” er åbent – dvs. når barnet er træt og klar til at sove.

Tegn på at sovevinduet er “åbent” kan være manglende koncentration, pyldren, røde øjne, gniden øjne, ører eller lignende.

Mange børn kæmper imod denne træthed med at holde sig i gang motorisk og dermed producere adrenallin, så de undgår at falde i søvn. Dette kan holde dem vågne en tid, men som tiden går, bliver de mere og mere overtrætte og har derfor sværere og sværere ved at give slip.

Hvis det er svært at aflæse dit barns træthedssignaler kan det være en ide, at indføre et fast puttetidspunkt, hvor putteritualet påbegyndes, så barnet kommer i seng inden det er nået at blive overtræt.

 

Læs mere herom på www.sovecoach.dk

De bedste hilsner

Jeanette