Close
Gravid og studerende – Hvad så nu? EN GUIDE!
facebook pinterest twitter

Gravid og studerende – Hvad så nu? EN GUIDE!

studieogsutter 15 oktober 2017, 19:47

image1

Som kommende forældre er der en hel masse information der skal tykkes i gennem. Og det er tungt – meget tungt. Jeg har selv kæmpet en brag kamp med at finde hoved og hale i det hele…. og vil selv mene at nu må jeg snart være ved at være der. Følgende blogindlæg vil derfor som sådan ikke være vildt spænende – men tænker det vil være en hjælp til dig som studerende gravid. (Jeg er selv studerende på SDU, så denne guide er præcis for dem der går der (2017). Mange af andre universiteter har samme forudsætninger, men spørg dit uddannelsessted ved tvivl – de hjælper gerne)

Først og fremmest vil jeg anbefalde at sætte igang med informationssøgning og planlægning af dit udannelsesforløb tidligt i graviditeten – så er du sikker på at der er styr på dit forløb og alt er som det skal være.

HVAD SKAL DER SKE NU?

Som studerende og gravid har mange utrolig mange muligheder, og der er i hvert fald ingen grund til at opgive sine studier “bare” fordi man skal have sig en lille bebs. Som studerende på SDU har du mange muligheder for vejledning:

Hvis du har behov for generel vejledning omkring dit udannelsesforløb skal du bruge følgende link: Generel Vejledning – SDU
Her skal du kontakte din fakulitet da de ved overordnet hvilke regler og love der gælder for dig.

Hvis du ved hvordan dit uddannelsesforløb skal se ud, vil jeg vil anbefalde at kontakte din faglige vejleder: Din Udannelse – SDU
Her vælger du din udannelses type. Herefter hvilken udannelse. Herefter brug funktionen “Kontakt os” Under denne funktion finde kontaktinformationerne på alle de relevante personer inden for sin uddannelse – men start med at tage en snak med den faglige vejleder. Hun/han kan informere dig om hvilke muligheder og rettigheder du har.

Hvis du ønsker at læse generelt om barsel som studerende skal du bruge følgende link: Barsel – SDU
men lad mig alligevel remse op hvad ovenstående link indeholder.:
Som studerende skal universitets gøres opmærksom på at du ønsker barsel. Dette gøres via SPOC. – Her skal du søge dispensation hos registrering & Legalitet (OBS: Vigtigt at du IKKE søger orlov, men derimod dispensation!) Du skal bruge din vandrejournal eller anden dokumentation på din graviditet når du sender din ansøgning.
Min egen vejleder anbefaldede mig at sende ansøgning ind med det samme da jeg var 4 måneder henne – der er ingen grund til at vente. Bare se og få styr på det 😉

Når du har søgt dispensation i forbindelse med barsel, så er følgende inkluderet:
– Studiestartsprøve
– Førsteårsprøve
– Afmelding af fag og/eller prøve
– Studieaktivitet
– Senest gennemførelse af studiet

Og hvad betyder så dette? Ja, jeg fattede det i hvert fald ikke i første omgang. Når du går på barsel så stopper alt studieaktivitet og regler der ellers ville omfatte dig. Fx der er intet krav til dig om at nå alle 30 ECTS-point, som der ellers er for alle andre. Du “får” yderemere helt op til et helt år “frit”, uden at skulle bekymre dig om forsinkelse (normalt må man kun være forsinket 1 år på sit udannelsesforløb, men dette gælder IKKE i denne sammenhæng).

Som studerende må du havde et helt års barsel. Nogle studier har halvårsstart, og mangler vælger derfor at have 3-6mdr (afhængigt af terminsdato) barsel til næste semesterstart. Hvis din uddannelse derimod kun har helårsstart skal du have mellem 9-12mdrs barsel.

Fx ved halvårsstart:
Hvis du har termin i marts kan du søge barsel ved semesterstart (som regel februar). Du kan herefter starte på fuldtidsstudie igen til septemper. Fordelen ved dette er at man er hurtigere færdig med studiet og økonomisk: her vil man have mulighed for at få dobbeltklip = dobbelt op på SU

Fx ved helårsstart:
Hvis du har termin i marts 2018 kan du søge barsel ved semesterstart (som regel februar 2018). Du kan derefter kun starte på fuldtidsstudie igen februar 2019. Dog har du mulighed for at tage nogle enkelte fag i løbet af barselen. Her skal du tilmelde dig de fag du ønsker at tage via studenterselvbetjening. Det er altså her at kravet om studieaktivitet kommer ind i billeder. Der er ikke krav til dig om at du skal have alle de 30 ECTS-point i løbet af året du er på barsel. (OBS: hvis du ikke kan tilmelde dig fag inde på studenterselvbetjeningen, skal du kontakte dit studienævn og lade dem vide hvilke fag du vil tilmeldes). Fordelen ved dette er at du har et helt år til at knytte dig til din lille bebs, og du har en stor frihed til at vælge de fag du kan overskue i løbet af din barsel. Du har dog ikke mulighed for at få mere i SU blot fordi du tager nogle enkle fag.

 

HVORDAN BLIVER DET ØKONOMISK?

Når du har undersøgt hvordan dit udannelsesforløb kan/skal se ud er der jo også det økonomiske aspekt af det.
Som studerende og gravid er der mulighed for at modtage 12 ekstra SU-klip. Disse er kald fødselsklip. (Hvis far/medmor også er studerende kan han/hun få 6 eksta SU-klip). Dette er også selvom du har opbrugt alle dine andre SU-klip.

Det vil altså sige at som mor har du mulighed for at få 12 måneders (2 semesters) SU. Dette skal søges inde på MinSU: SU.dk
Det kan først søge 3 måneder inden termin, da de skal have en opdateret vandrejournal tilsendt med ansøgningen. Du skal være studieaktiv når du skal have dine ekstra SU-Klip udbetalt (Derfor er det vigtigt, som tidligere nævnt, ikke at søge om orlov, da dette angiver studieinaktivitet. Det gør dispensation derimod ikke) Du må heller ikke være i lønnet praktik eller på anden offentlig støtte.

Man kan selv bestemme hvornår man ønsker de ekstra 12 SU-klip udbetalt, og kan ske på 3 måder:
– Enkeltklip: dette er hvis du kun har helårsstart, eller ønsker at holde et års barsel. Så får man det der svare til almindelig SU udbetalt hver måned
– Dobbeltklip: dette er hvis du vælger halvårsstart (du kan reelt også gøre det ved helårsstart, men så kommer der ingen penge i de sidste 6mdr af barslen). Her vil du få dobbelt op på SU i 6mdr og herefter intet udover normalt SU hvis du er startet på studiet igen på fuldtid. (OBS: hvis du har SU-lån bliver dette også fordoblet. Hvis dette ikke ønskes skal du gå ind og ændre i udbetalingen til halvdelen af din normale sats)
– Miksklip: Dette er hvis du er studieaktiv i en del af din “barsels”-periode. Fx vælger nogle slet ikke at holde barsel, og de kan her både få almindelig SU og fødsels-SU udbetalt = dobbelt op på SU.

Man kan kombinere de 3 ovenstående udbetalingsmåder, men jeg vil klart anbefalde at kontakte SU-kontoret på din udannelse hvis du er det mindste i tvivl. De er søde og hjælper gerne! SU-kontoret på SDU kan kontaktes på 65501053 (mandag, tirsdag, torsdag og fredag 10-12)

 

 

Jeg tror det var nogenlunde det! Hvis der er nogle spørgsmål eller indvendinger så skriv gerne 🙂

Håber ovenstående var en lille hjælp i informationshelvedet 😉

 

 

– K, over and out!