Close
Hvad er hårdest – maratonløb eller fødsel?
facebook pinterest twitter

Hvad er hårdest – maratonløb eller fødsel?

superfitmor 10 november 2014, 07:19

er marathon hårdere end en fødsel

Ville du løbe et maraton, og kun forberede dig ved at læse bøger om det? Nej, vel? Ikke desto mindre går mange gravide fysisk helt uforberedte ind til en endnu større begivenhed, der sandsynligvis er den mest udfordrende i livet‚ nemlig sit barns fødsel.

Du har sikkert hørt udtrykket: ”En fødsel er lige så udfordrende for kroppen, som et maraton er”. Måske er det ikke helt ved siden af, men lad os prøve at sammenligne anstrengelserne ved de to:

 

Maratonløbet

Den gennemsnitlige maratontid for en kvinde er godt 5 timer. Hun vil starte ud i fornuftigt tempo, så hun kan økonomisere med kræfterne. Efter ca. 2 timer er det almindeligt at møde ”muren”.

Her er glykogendepoterne udtømte og kroppen må hente sit brændstof fra fedtdepoterne, hvilket kræver (endnu) mere ilt og får benene til at føles som bly.

Når hun presser sig videre, kan hun være heldig at opnå det adrenalinkick, der kaldes runner’s high, som nærmest løfter hende videre. Indtræffer runner’s high ikke, er der stadig tre lange timer tilbage, før hun har tilbagelagt de 42,2 km og gennemført maratonet.

For en løber med nogen løbeerfaring, tager det ca. 4 måneder at træne sig op til et maraton.

For en helt utrænet kvinde vil det tage 6-12 måneders grundig forberedelse blot at gennemføre et maraton. Hun følger måske en struktureret træningsplan og løber adskillige gange om ugen.

Udover løbeturene træner hun måske også styrke og smidighed et par gange om ugen.

De mest almindelige skader, der kan tilstøde en løber, som træner op til et maraton er overbelastningsskader i knæ, underben, ankler og fødder.

I forberedelsestiden er vores kvindelige løber opmærksom på sin kost og under selve maratonet planlægges især hendes væskeindtag.

Hun planlægger også omhyggeligt, hvilke sko og andet udstyr, hun skal løbe i og tester måske flere løbesko, før hun finder mest velegnede.

 

Fødslen

En førstegangsfødsel tager i gennemsnit 16-18 timer, men kan rangere fra 12-24 timer. Flergangsfødsler er normalt kortere.

En fødsel med et naturligt, uforstyrret forløb starter normalt langsomt op med lavintensitets sammentrækninger af livmoderen (veer) med adskillige minutters mellemrum.

Her i opstartsfasen kan kvinden ofte fortsætte sine hverdagsaktiviteter, og kun holde pauser under selve veerne.

Den næste fase kaldes udvidelsesfasen (den aktive fase) bliver sammentrækningerne stadig kraftigere, varer længere og pauserne bliver kortere efterhånden som livmodermunden udvider sig op til de 10 cm.

Nu bliver fødslen mere anstrengende for vores fødende kvinde, og der jokes og hyggesnakkes ikke længere imellem veerne.

Nu må hun koncentrere sig 110 % om hver sammentrækning og om at lade så godt op som muligt i de beskedne pauser imellem for ikke allerede nu at opleve total udmattelse.

Derefter følger en særlig intens periode kaldet overgangsfasen. Barnet bevæger sig længere ned mod bækkenbunden og pressetrang opstår.

Forhåbentlig er livmodermunden er helt åben, så den fødende kvinde kan efterkomme den enorme trang til at presse. På dette tidspunkt har kvinden allerede brugt de fleste af sine kræfter, og det er ofte på nu, at hun måske vil sige ”Jeg kan ikke klare det!”.

Når livmodermunden har udvidet sig til de 10 cm og er helt udslettet, kan kvinden endelig bruge sine kræfter og presse med. Længden på pressefasen kan også variere meget fra få minutter til mange timer og ender til sidst med, at baby bliver født.

Sådan foregår et naturligt, ukompliceret fødselsforløb uden indgreb. Men ofte vil kombinationen af forskellige faktorer eskalere og måske betyde udmattelse hos kvinden, brug af smertelindrende medicin, vestimulerende medicin og andre indgreb, risiko for kejsersnit og fødselsskader hos mor og barn.

Vores gennemsnitlige kvinde vil have dedikeret mellem 150-300 timers forberedende træning på sit 5 timer lange maratonløb.

Men hun vil typisk kun bruge 20-30 timer på et fødselsforberedelseskursus eller på at læse en bog om at føde!

 

nyfødt baby på sin mors mave

 

Forberedelse øger chancen for en god fødsel

Der er langt større mulighed for at få en naturlig fødsel, hvis man har forberedt sin krop med daglig motion og bevægelse, afspænding og kropsbevidsthed.

Desværre er det dog meget almindeligt, at gravide ikke forbereder sig ordentligt og/eller nok på fødslen rent fysisk og mentalt – primært fordi man ikke er klar over vigtigheden af fysisk og mental forberedelse.

De fleste gravide får tilbudt et par timers fødselsforberedende kursus, hvor en stor del af tiden går med at gennemgå, hvilke muligheder der er for medicinering under fødslen.

Det kan være fint nok at vide, men tiden ville måske være bedre brugt på praktiske øvelser til fysisk og mental forberedelse – så ville behovet for disse medicinske udveje måske slet ikke opstå!

Min pointe med at sammenligne et maratonløb med en fødsel er at understrege, hvor vigtig forberedelsen er for begge begivenheder.

Der kan ske uforudsete hændelser både, når du løber et maratonløb (du kan vrikke om på anklen, det kan begynde at styrtregne etc.) og ved din fødsel.

Men oddsene for at du klarer begivenheden bedst muligt – og endda får en positiv oplevelse – stiger markant, når du har forberedt dig grundigt fysisk og mentalt.

(uddrag fra Superfit Gravid Online – Manualen)