9 Fit Months: Den perfekte træning under din barsel

Ditte La Santa

Det med at vente på det perfekte øjeblik, det kender jeg kun alt for godt. Jeg er typen som normalt ikke kan svare på mails før jeg har ryddet op, været i bad, lavet en kop kaffe, hentet et glas vand, taget en cardigan af og på (temperatur optimering er nemlig vigtig når man skal slette sine spam mails). Pyyh. Sidder du derude og kan nikke genkendende til det? Så har jeg en god nyhed til dig: DER ER EN KUR. Den tager 9 måneder om at virke og slutter med at gøre ret nas. Til gengæld er du bagefter kureret for at gå i bad og drikke kaffe samme formiddag.

Der er mange perfekte øjeblikke under en barsel. Dit barn, der smiler kærligt til dig. Den lille varme klump som falder i søvn i din favn. Skrald latter og prutten under tæer. Der er bare ikke så mange af de der ”perfekte øjeblikke” når det kommer til at være bare en smule effektiv . Derfor gælder det om at lære sig selv at være u-perfekt (og det har ikke noget med en vis kogebogs charlatan at gøre)…

Uperfektionisme er blevet det nye mantra i mit træningsliv. Og efter at jeg har lært at man sagtens kan squatte uden at barbere sine armhuler først, så når jeg meget mere fysisk aktivitet. Nøglen er IKKE at afvente det perfekte øjeblik, men at springe til, når man har chancen.

Jeg sad her den anden dag og tænkte tilbage på de sidste 6 måneder af mit liv. Det er så flippet at blive mor for første gang, for man har ingen ide om, hvad der venter om næste hjørne. Jeg havde helt klart en ret naiv tilgang til min barsel inden den startede. Jeg troede at det bare ville være en lang lineær progression mod mere og mere fritid . Mest nej .

Da Sejr var helt lille (under 2 måneder) kunne han sove OVERALT [bare ikke om natten], og derfor var det piece of cake at komme til træning. Han stod bare ude i gården ved mit træningscenter og sov fromt. Når han vågnede, blev han ammet i omklædningsrummet, og så var han mere eller mindre klar til næste lur. Fedt mand, jeg er jo i form på ingen tid hvis dette forsætter, tænkte jeg.

Flash forvard til 3/4 måneder’s Sejr og så er jeg midt i den mest crazy periode, hvor jeg stort set ikke kan forlade hjemmet. Sejr vågner med et HYL hvis vi blot tager metroen, eller ruller vognen forbi en flok pippende fugle (naturen er meget højlydt på Amager). Ammes vil han slet ikke udenfor hjemmets fire vægge. I den periode blev træningen meget spartansk og stort set kun hjemme.

Så blev han 5 måneder, og pluselig kunne jeg tage på en hel uges træningsferie på La Santa med ham – alene! Og træne 2 gange om dagen i en uge. Jeg havde det som en (amme)ko på græs.

Nu er han lidt over 6 måneder og har fundet ud af at far, til trods for manglende D-cup, også kan byde ind med noget. Så nu kan jeg pludseligt tage alene til CrossFit og holde en vægtstang i hænderne igen. Til gengæld kan jeg umuligt have ham med til træning, da han ville ende med at tygge hjørnet af en kettlebell og æde et halv kilo magnesium, mens hans fødder sad fast i stikkontakten.

Shit en rejse, og den er kun lige begyndt.

Hvor vil jeg hen? Jo, for en være en rigtig ananas i egen juice, så er der én ting jeg er stolt af. Okay, flere ting. Jeg er selvfølgelig stolt af, at jeg ikke har revet hovedet af nogen endnu – På trods af et halvt år hvor jeg har sovet maks 5 timer i streg og har haft mit kraveben uliciteret til gylp containment. Jeg er også stolt af, at uanset hvor skør min hverdag har været, så er jeg aldrig stoppet med at bevæge mig. Det er en ting, som jeg nu kan bygge videre på og bruge som udgangspunkt for at træne videre. Hvis jeg havde ventet på det perfekte øjeblik at starte træningen, så havde jeg nok stadig siddet i min sofa.

Mit bedste råd til dig på barsel, såfremt du gerne vil starte træningen er: ”det perfekte øjeblik kommer aldrig”. Start i morgen med at finde ét sted, hvor du kan snige lidt bevægelse ind. Forvent at det er et skridt frem og to tilbage. Du bliver glad for det på den lange bane.

//Ditte

PS: Et tip til motion i hverdagen! Lunges efter barnevognen – gerne op ad bakke. Her har min mand Christian filmet mig på vej hjem fra en løbetur: https://www.youtube.com/watch?v=_XtLG-nOPdA