Close
Graviditet, træning og BERØRINGSANGST
facebook pinterest twitter

Graviditet, træning og BERØRINGSANGST

9fitmonths 4 marts 2015, 10:08

_L6A9608_2

Da jeg blev gravid i 2009, googlede jeg ”træning og graviditet”. Følgende kom op: Pilates, aquaaerobics, mindful gravidititetsmeditation, yoga for gravide osv. Jeg hader at svømme og er dårlig til at sidde stille, så jeg vidste straks, at dette ikke var noget for mig.

Op til min graviditet havde jeg dyrket CrossFit, og det var faktisk det eneste, jeg havde lyst til at fortsætte med. Kombinationen af styrketræning, cardiotræning, at træningen er varierende og altid udfordrende – og hurtigt overstået med ekstra velvære og overskud er bare lige mig. Det er jo ikke fordi man bliver et helt nyt menneske, bare fordi man bliver gravid….

Jeg fortsatte med CrossFit-inspirert træning, holdt mig til nogle retningslinier for de forskellige trimestre og fandt på en hel række skalerede øvelser med plads til maven og uden så meget hopperi, så jeg kunne blive ved med at træne – i en meget mildere udgave dog.

Jeg fandt hurtigt ud af, at dette var meget KONTROVERSIELT. Selvom jeg kun svingede en kettlebell på 12 kg, dødløftede 60 kg, mens jeg vejede over de 75 kg selv på det tidspunkt, nåede jeg både at blive bortvist fra et CrossFit-center og at få mange reprimander fra selvudnævnte træningseksperter, der sjovt nok hverken havde en videnskabelig tilgang til graviditet og træning eller havde været gravide selv(!?!). Folk havde simpelthen BERØRINGSANGST over for det faktum, at jeg var gravid og trænede med vægte.

Jeg ønsker ikke for nogen, at de skulle gennemleve det samme som mig, så jeg besluttede mig for, at undersøge hvad der var af funktionel træning for gravide på markedet og at gå videnskabens vej for at finde ud af, hvad der reelt bliver anbefalet til gravide. Til at hjælpe mig havde jeg heldigvis min bedste veninde, Ditte, ved min side, der allerede var på forkant med min graviditet og qva sin uddannelse (BA i idræt og specilaestuderende i humanfysiologi) vidste, hvad der rørte sig i lande, der var foran lille Danmark på dette område.

Ingen graviditer er ens, men det viste sig, at vi er alt for berøringsangste over for træning til gravide i Danmark. Og måske med rette. Det er jo et lille liv, der er ved at blive skabt, og så hellere passe på i de 9 måneder, så der ikke sker noget. Den holdning forstår jeg godt. Dertil skal det så også siges, at det IKKE ER FARLIGT at motionere inden for rimelighedens grænser, mens man er gravid. Og det behøver på ingen måde kun at være meget nænsom motion.

Man kan sagtens hele sin graviditet dyrke funktionel træning modificeret til den gravide mave, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, ens niveau og trimester. Fitnesscentre, CrossFit gyms mv. er heldigvis kommet efter det. Nyd det!

Så kom ud i det gode vejr og gå en tur, join et CrossFit mom hold/pushy mom hold/barnevognstræning.

/Sarah

www.9fitmonths.com

Her er en lille workout, der intet udstyr kræver og kan laves udendørs:

5 runder:

  • 16 walking lunges (skift ben hver gang)
  • 8 push-ups (på tæerne eller på knæ)
  • 8 box jumps/step-ups (du kan enten hoppe op og ned, eller gå op og ned, find en bænk eller brug en af de mange legepladser/udendørs træningsstationer, der findes i fx parker)

 

Video: walking lunges

Video: push-ups

Video: box jumps