At nedbryde tabuer

Jeg tror jeg er ved at være mere på, og lidt mere klar på at vende mere tilbage til bloggen. Det har undervejs været lidt spændende, men også en udfordring at finde min stil, og finde ud af, hvad jeg ligesom kunne ‘byde’, jer læsere.

Jeg skriver rigtig meget om min spiseforstyrrelse, og det gør jeg i stor grad, fordi jeg så inderligt vil være med til at nedbryde tabuer om spiseforstyrrelser, og dem som er ramt. Jeg læser altid de gode, søde og konstruktive kommentarer jeg får i de forskellige indlæg, og jeg kan næsten fornemme, at mine indlæg lander de rigtige steder, og som også læses af folk som har haft en spiseforstyrrelse inde på livet, i én eller anden facon.

En anden god grund til at jeg fortæller og deler min historie, er simpelthen det terapeutiske i det! Min spiseforstyrrelse voksede og voksede, i takt med at jeg prøvede at gøre alt for at skjule den. Nu mere åben jeg er omkring mine tanker i forhold til den, dets nemmere er det også for mig at tackle tankerne, når de er svære.

Det bedste i kampen mod spiseforstyrrelsen, var at få åbnet op, og vide at jeg ikke var ene og alene om at have det sådan. Det var faktisk en lettelse at møde andre, der havde det ligesom jeg.

Første gang jeg var i gruppeterapi, sad jeg og skulle lytte og fortælle blandt 6 vidt forskellige piger, om hvor sort min verden kunne være. Det var noget af det mest grænseoverskridende jeg nogensinde har prøvet! Men det gav mig bare så meget igen. At se 6 så forskellige kvinder fra alle slags samfundslag, baggrund, uddannelse, alder og status, kunne have det præcis som jeg, gjorde at jeg ret hurtigt ikke følte mig så ensom. At være meget selvkritisk, indebar meget for mig, at jeg altid følte mig forkert, anderledes, usikker og akavet. At møde denne gruppe, lettede simpelthen en kæmpe byrde fra mine skuldre – nemlig ensomheden omkring spiseforstyrrelsen.

Jeg ved godt at skrive ikke er det samme som at gå i gruppe terapi, men hvis jeg kan nå ud til bare én, som har det ligesom jeg havde det, og måske give håb, mod eller lette for ensomheden – så er det, det hele værd. Ingen tvivl!

Så jeg vil fortsætte med at fortælle, skrive og reflektere om blandt andet spiseforstyrrelser herinde på bloggen, og jeg håber selvfølgelig i stadig vil fortsætte med at læse med!

Mange #herindenedbrydervitabuer kram

Æblekind