Close
Bækkenløsning part two
facebook pinterest twitter

Bækkenløsning part two

Avatar
aeblekind 28 juni 2016, 20:57

Nu nævnte jeg i mit sidste indlæg (som du kan læse her), at jeg var ramt for hårdt af bækkenløsning. Jeg havde ikke lige forudset at det ville skabe en mindre debat, inde på min-mave’s facebook profil (se her). Lige for at opsummere, så blev jeg lidt forskrækket da jeg lurede med på kommentarerne. Havde jeg skrevet noget siden det skulle blive en diskussion om hvad der er ‘en rigtig vs. forkert bækkenløsning’?? Jeg kan umiddelbart ikke rigtig se om det var noget jeg havde skabt, men det er ret interessant trods alt.

Jeg skrev i mit tidligere indlæg, at havde jeg vidst hvor ondt bækkenløsning faktisk gør, så havde jeg pakket tidligere flæberi sammen. Det skal ihvertfald ikke forstås sådan, at jeg ikke anerkender de bækken smerter, mange andre døjer med i graviditeten. For mig at forstå, er smerte ikke rigtig eller forkert – men intensiteten og smertetærskel kan variere, ligesom rigtig meget andet. Jeg vil dog indrømme, at smerten der ramte mig lørdag morgen for at være præcis, den kom bag på mig! Jeg troede at ondt i tissekonen/skambenet og iskias nerven var toppen når man talte om bækkensmerter, men min smertetærskel kunne godt udfordres yderligere, og det var dét som kom bag på mig.

“Dear lord. Please aflys denne forfærdelige hedebølge, eller dræn mig for 14 kg (fucking) ødemer, eller gør mine fødder og hænder 4 gange mindre så vi nærmer os normalen. Jeg ligner en gravid som har slugt 3 andre gravide. Jeg er allerede træt af den her lorte tunge krop, der snart er delt fra bækkenet. Graviditet my big fat ass hvor er jeg skide træt af det og jeg gør det fandme aldrig igen.
Hilsen hormonella”
Facebook status, fredag morgen.

Hell-No-Meme-Gif-13

Da jeg skrev denne her status, der troede jeg vitterligt, at jeg havde toppet graviditets generne über alles. Men HELL NO!
Efter en tur på stranden, hvor jeg fik løftet på lidt for mange børn, og gået i sand, var der altså bare noget, som ikke satte sig på plads igen. Jeg havde dog håbet jeg kunne sove belastningen væk, ligesom jeg har kunnet når iskias nerven har været rigtig dum. Næste morgen brød helvede løs, og en tur op af trapperne til 2. sal hos min kæreste, udløste et total smerteanfald blandet med virkelig mange hormoner. – og så er det ikke lige fordi man bare kan ligge sig ned, med iprener eller andre sjove medikamenter, ,for man har jo en frisk sprællemand inde i maven, og det skulle han gerne blive ved med at være.

Fra at have virkelig ondt i bækkenet, til faktisk næsten ikke at kunne gå, dér var alligevel rigtig langt. Jeg er blevet forskrækket, og jeg kan godt forstå dem som har behov for at pointere forskellen på bækkensmerter og decideret bækkenløsning. For når man bliver ramt af bækkenløsning, så er man bare ved ‘point of no return’, og man ved 110% godt hvad det er. Lidt ligesom den der (for første-gangs-gravide) pisse irriterende sætning; “du er ikke i tvivl om hvornår det er en rigtig ve” – hey, man er sgu lidt i tvivl om det hele som første gangs. Men ak, det er altid nemmere når man har prøvet at mærke forskellen, og det har jeg i den grad nu – altså med bækkenløsnings sætningen. Den med veerne er stadig ligeså irriterende, men garanteret ligeså rigtig.

Når det er sagt, så kan jeg i den grad forstå, hvor belastende de ‘almindelig/hyppige/velkendte’ bækkensmerter er, for personligt, betød de at mine skoledage tit var et helvede at komme igennem.
Nu er jeg dog glad for at der ikke er mere skole tilbage, for nu kan jeg sgu ikke en gang køre bil mere end 15 minutter uden jeg er ved at dø. Bare dét at tage tøj på, gå og stå, sidde, rejse sig, sætte sig er seriøst en udfordring. Ikke bare en udfordring fordi det tager 5 gange længere tid, men fordi det er et smertehelvede uden lige. Plus jeg går som en gammel kone, eller en som ved et uheld er blevet analfistet – ja undskyld billederne, men det er den sørgelige sandhed.

krykmeme

Jeg er rigtig ked af at det nåede at udvikle sig, inden jeg fik fat i en fysioterapeut – men det er mig i en nøddeskal at vente til skaden er sket. Jeg håber stædigheden er noget der bliver løsnet lidt op på, når baby ‘Arne’ (ja ups, jeg gjorde det igen), er kommet ud. Aprospros ud, jeg kan bare slet ikke holde tanken ud, om at risikere at gå til uge 42. Det er altså 11 uger at være gravid som invalid. Det er næsten ikke til at bære, suk suk suk.. Anyways, pointen er: tag jeres bækkensmerter alvorligt! De slemme er der altså ikke for sjovt, og fra den ene dag til den anden så kan man måske ingen ting. Så gør IKKE som mig, men ring til en fys, kom i badedragten og få alle andre til at slæbe for dig, for det tror jeg virkelig kan redde røven (og bækkenet) i sidste ende, og så bare pas på jer selv!

I sidste ende vil jeg ikke gøre mig dommer til hvad der er rigtige og forkerte bækkenløsninger; men personligt kan jeg ihvertfald godt mærke forskellen nu. Jeg vil dog smide en masse skulderklap efter de tøser, som har passet små børn, SAMTIDIG med de ikke kunne gå, uden det var som at være delt i to. I er fandmer seje! Jeg har ‘kun mig selv’ at passe på nu, sådan umiddelbart, og det er svært i sig selv.

Som en af tøserne havde skrevet i kommentarene på facebook, sådan nogenlunde: “Bækkenløsning er når det gør så ondt at skulle op på toilettet om natten, at man overvejer at pisse i sengen”, til det vil jeg bare lige sige: SPOT ON! Jeg overvejer fan’me et kateter!

Mange #duharikkelysttilatværemedibækkenløsningsklubbenMulle #Ingensmertererforkerte #deertilgengældmeganederen Kram Julie / Æblekind