Close
Bækkenløsning OMG
facebook pinterest twitter

Bækkenløsning OMG

Avatar
aeblekind 26 juni 2016, 11:47

 

Det har været virkelig svært at sætte sig ned, og give mig selv lov til bare at skrive og slappe lidt af.
Jeg har nusset rundt i min nye lejlighed, og stresset lidt over en eksamen, og at afslutte på skolen. Men, nu er jeg færdig! Sommerferie til mig, efterfulgt af barsel. 

Meeeen… Præcis 2 dage efter eksamen var overstået, så blev jeg lige overvældet af mega bækkenløsning! Jeg pakker alt mit piveri fra tidligere sammen, for vidste jeg hvor ondt det her ville gøre, så ville jeg nok spare lidt på flæberiet. Jeg tror faktisk jeg er ved at være lidt dehydreret af at græde, for jeg lavede næsten ikke andet igår.

BÆKKENLØSNING MEME
Dagen forinden fik jeg også lige konstateret ekstreme ødemer. Altså har jeg virkelig hevet nogle kilo i land efterhånden, men min krop kan bare slet ikke bære det.
Oven i hatten, bare for at gnide lidt salt i såret, så tænkte jeg lige at jeg ville gå igennem hvor meget tøj jeg kunne passe endnu. Lad mig sige det på den her måde; hvis ikke man ér lidt deprimeret og touchy, så er det her en hurtig recept på at blive det, i en fart!
Mit skab er gabende tomt, og kedeligt nu! – og øv hvor mine øjne sukker efter min gamle krop! 

Jeg er virkelig begyndt at tælle ned til bassemandens fødselsdag, og jeg håber allerede nu vi ikke ender ovre i september. Jeg vil også gerne indrømme at jeg er ekstra utålmodig efter vi var til vækst skanning. Vi fik lige et smugkig i 3D, og det er seriøst den mest nuttede baby. Jeg er så forelsket og solgt i den ‘lille’ pomfrit, som for snart 2 uger siden blev skudt til 1520 g. Han ligner sin far mega meget – men ham synes jeg heldigvis også er møg lækker!

baby arne

Vi prøver også ihærdigt vænne os af med at kalde ham for ‘Arne’. Vi var endelig nogenlunde blevet enige om at han sagtens kunne blive en lille Lucas. Efter en uge fandt vi så bare ud af at der for 4 måneder siden faktisk er kommet en anden lille Lukas til verden i familien. ØØØØØV, der var vi altså ikke hurtige nok. Derfor er navneræset på retur, og vi kan slet ikke blive enige.

Mange #hvadskalmitbarndoghedde #bækkenløsningernogetfandenharskabt Kram
Julie / Æblekind