Close
Blogger & Mommy- to-be
facebook pinterest twitter

Blogger & Mommy- to-be

aeblekind 28 april 2016, 12:33

Det er egentlig sjovt, at man kan fyre så meget ned på tastaturet. Men kommer det til selve startskuddet, altså præsentationen, så fremkalder det næsten en skriveblokade.I hvert fald er det dét der skal ske nu, for jeg har så meget, jeg fremadrettet vil dele med jer. Især efter jeg selv er blevet gravid..
Gravid blev jeg nemlig i vinters, med min kæreste Chris. Han har 3 unger i forvejen. Det gør situationen lidt anderledes end hos de fleste.
Mig selv? Jeg græd og græd da jeg blev 24, og bestilte diverse rynkecremer hjem. Nu et halvt år senere, synes jeg at det var noget flæberi. Nu tuder jeg i stedet sommetider over min nye store krop.
Jeg er 22 uger henne, og maven stritter igennem ALT. Ja helt ærligt, jeg skal lige vænne mig til det. Det har jeg så 18 uger til endnu, plus minus.

Ja, jeg græder generelt meget mere end jeg plejer. Men det er jo de dejlige hormoner, der lige tilter de små tårer ud, til et værre hulkeri. Måske man som mommy-to-be, græder så meget i graviditeten, for at lære babyen det? Eller måske for at vænne sine egne ører til den kommende hverdag? Der må simpelthen være en logisk forklaring på galskaben..

Ellers går min daglige gang på at blive kørt igennem et grundforløb, som jeg slutter til juli. Derefter kan jeg vel forhåbentlig smide de væskefyldte stænger op, og snuppe en tidlig barsel. Yay, for væske i benene, er jeg også blevet den heldige vinder af. Jeg vil meget gerne dele gevinsten, hvis nogle er interesserede?

Bassemanden, eller “Arne”, som min kæreste stolt kalder ham, melder sin ankomst omkring d. 30. August. Det glæder jeg mig til. Altså ikke selve fødslen – det har jeg hørt skulle gøre nas. Men jeg glæder mig alligevel til et stk’s klistret baby bliver klasket op på maven. Det har jeg til gengæld hørt skulle være fantastisk.

Håber i vil tage godt imod mig!

Mange #førstespædeusikre bloggerkram

Julie / Æblekind

indlæg 1 billede