Close
Besøg af ‘Hormonella-Ella’
facebook pinterest twitter

Besøg af ‘Hormonella-Ella’

Avatar
aeblekind 15 maj 2016, 20:04

HzBO8Bh3FKuQIfPL4nooWRwkPElmlKil_lgDe indtager din krop, invaderer celle for celle, for til sidst at tilfangetage al rest af fornuft der måtte være i din kommende amme-brain. De skyder løs med vredesudbrud og tårekanoner. De er dem alle taler om, men ingen vil lege med – og jeg mener, ABSOLUT INGEN VIL LEGE MED. De er frygtløse og gudsforladte. Det er.. HORMOOOONER!! bvahahaarhaaaar.. 

Én ting jeg vil takke de højere magter for i denne uge, er at jeg i dette tilfælde, ikke er kæreste med mig selv. Hvad jeg ikke vil takke de højere magter for lige nu, er til gengæld at være mig selv. Eller, mig selv? Jeg aner ikke hvilken dæmon jeg blev besat af fredag kl 15.00, men noget skete der.. 

Jeg vil ikke ligge skjul på, at en gang om måneden før hen, så blev jeg liiidt touchy, og en smule gal i kasketten – men hvorfor har ingen varslet at det var piece of cake, I forhold til hvilket monster man bliver til under graviditeten?                                          – og til dig der læser med, som absolut ikke kan genkende det jeg skriver, smid venligst en kommentar med de vitaminpiller du spiser, for jeg har prøvet alt, for at ‘Hormonella’ rejser hjem. Men hun bliver kun værre.

Jeg har aldrig nogensinde følt mig så jaloux, kedelig, sårbar, omsorgssøgende, fraværende, egoistisk, ensom, vred, gal og tosset på én gang. Det er næsten ikke til at rumme. Jeg har spærret mig inde med dyne og chokoladekiks, men det er som om det bare ikke bliver bedre. Jeg er gal på hele verden over jeg er blevet så ‘stor’, at mine ledbånd i ryggen har løsnet sig, at min iskiasnerve sidder i klemme, at mit hår er tørt, og at halsbranden er vendt retur, samtidig med jeg skammer mig og over at være så ynkelig – jeg har alligevel fået den ære at være gravid med en rask dreng der buldrer derud af i min mave. Men lige meget hvor meget jeg prøver at bilde mig ind, at det er lykken at være preggo, så minder ‘Hormonella-Ella’ mig lige om (big time), at jeg bare ikke er den type, som synes det er dejligt at være gravid.

Hvordan overlevede I, (og ikke mindst jeres nærmeste) de uanmeldte besøg af de små r*v-bananer?

Mange #sindssygeogikkemindstude kram

 Julie/æblekind

PS.  Undskylder hvis jeg ødelagde navnet ‘Ella’ for nogen. Det var det eneste mit invaderede hoved kunne rime med.