Close
.. og så var der lige den hormonspiral!
facebook pinterest twitter

.. og så var der lige den hormonspiral!

Avatar
aeblekind 19 maj 2016, 12:06

Nogle gange går det virkelig op for en, hvor sindssyg kroppen faktisk er. Altså nu er det ikke fordi jeg er noget så spændende som et slangemenneske, eller noget i den dur, men gravid – det er jeg edder godt nok god til at blive (med lidt hjælp selvfølgelig, bevares – vi er jo to om det!)

For lidt over 2 år siden, var jeg rigtig uheldig, at få fjernet min ene æggeleder, efter at have rendt rundt med en graviditet uden for livmoderen. Det var barske sager, og en hård kamel at sluge. I den forbindelse blev jeg også rigtig forskrækket over at være gravid. Derfor ville jeg forebygge chancen for at blive det igen foreløbig, med en hormon spiral..

Jeg kan ikke beskrive hvorfor jeg allerede dagen efter juleaften, fik en gravid følelse. Men alt i min krop sagde at noget var på færde, også selvom det ikke gav nogen mening.  Jeg købte en pakke test – med pænt mange i åbenbart, bare lige for at udelukke, og bekræfte mig selv i at jeg bare var lidt ‘kuk kuk’…Meeeeen der var altså en streg nummer to, som havde printet sig på nethinden, min altså – for min kæreste kunne absolut ikke se en pind.. Jeg vidste bare hvad jeg så,  og bingoo for to dage efter var der gevinst i streg-kapløbet. OH MY GOD! så sindssyg var jeg alligevel ikke. Men situationen var crazy!

Dog var det ikke lutter lagkage. Der skulle ikke mange Google søgninger til, før jeg kunne se alle de skrækscenarier som var beskrevet, når man bliver gravid på en hormonspiral.. Jeg blev virkelig bange og ked af det. Jeg var overbevist om at der højst sandsynligt sad et foster i min eneste æggeleder jeg havde tilbage – og så kan i nok regne ud, hvad der så ku’ ske.

Scanne scanne scanne. De kunne ikke se en fløjtende fis. Eller jo. “Arne” kunne de sagtens se – men ingen spiral. Jeg tænker alligevel han har været for lille til at æde den. I livmoderen var den ihvertfald ikke længere. Så langt så godt, nu det skulle være. For det er klart – jeg havde jo i grunden ikke et ønske om at være gravid på daværende tidspunkt. Der skulle virkelig overvejes en masse ting, men alt i alt, så var der alligevel nok også en grund til at bassemanden ville komme nu. Det var nok den tankegang, der gjorde at jeg stadig er gravid.

Historien om spiralen der forsvandt, er ikke heeelt afsluttet endnu. Måske er den derinde et sted, eller måske har jeg tabt den, siger de kloge.. Men “Arne” er derinde nu – og det er jo alligevel helt fantastisk <3 

Andre med en ‘crazy’ preggo historie de vil dele? Smid gerne en kommentar.

Mange #takfordiilæsermed kram

Julie/Æblekind