Jeg vil ikke have tis på min sukkermad!

Nogle dage sidder jeg virkelig og overvejer, hvorfor jeg blandt andet, har meldt mig ind i diverse termins-grupper på facebook. Lidt på samme måde, som jeg undrer mig over, hvorfor jeg bliver ved med at opsøge trænings og livsstils profiler på Instagram. Jeg har flere gange kørt ansigtet op og ned af asfalten, fordi én eller anden kong-guru, planter en sindsyg vrangforestilling om blandt andet hvad en normal krops ideologi er, i hovedet på mig. Det er noget jeg har rigtig svært ved at sortere imellem, fordi jeg har en ulmende spiseforstyrrelse i rygsækken. Det gør mig ekstremt bevidst om, hvor ofte vi bare i løbet af en dag, bliver bombaderet med indtryk, og udtryk i form af hvad der skal betragtes som den rigtige krop. Det er noget jeg har lært i mit arbejde ud af spiseforstyrrelsen.

Inden jeg blev gravid, havde jeg en naiv, men meget godtroende idé om at i en graviditet, var man hellig. Hellig med sin krop, sine tanker og selve graviditets processen. Jeg havde ingen forestilling om, hvor mange ekstreme holdninger der er inde for graviditet, men også i forældre verdenen. Ét er de holdninger og ideologier man møder hos sin familie, venner og bekendte – men dem man møder gravide imellem? OH MY GOD! 

i rolled my eyesmeme
Jeg var i lørdags ude og spise med min kæreste, svoger og hans + one i lørdags. Det var spontant, og jeg kom med på en ekstra billet til grillbuffet, i det dejlige sommervejr, på et sted, man på godt dansk kan definere som en Bodega.
Jeg elsker bodega stemningen! – den der afslappede atmosfære, med gamle røverhistorier, og folk som faktisk interesserer sig for hinanden, platte jokes, og højt humør. Alligevel, så strejfede tanken mig “Hvad tænker folk som går forbi, om at der sidder en højgravid mellem øl og cigaretrøg på en bodega. Dømmer de mig? Tror de jeg drikker? Tror de jeg ryger? Hvad tænker de om mig som kommende mor?”.
Jeg prøvede rigtig hurtigt at slå tankerne ud af hovedet igen, men ØV, hvor er det på godt jysk SKIDE TRÆLS, at jeg skulle bruge energi på at tænke sådan.
De andre ved bordet nød en iskold fadøl, mens jeg var ved at have tyllet en kande vand ned. Vin til maden blev sat på bordet, og min svoger hældte en halv skænk op til mig, i hvad der svarer til et hvidvins glas. Jeg nåede ikke at pible noget frem, inden han sagde “Julie, det må du altså godt!”
– Og ja. Det må jeg da godt! Jeg har fra start nemlig gerne ville have en afslappet holdning til mine omgivelser og mine almindelige vaner, under min graviditet. Jeg har taget de forholdsregler som virker rigtige for mig; nemlig kvittet smøgerne, og det generelle alkoholforbug jeg havde før (et par byture om måneden). Men ad, hvor smagte det vin forfærdeligt, og hvorfor gjorde det egentlig det? Jeg elsker normalt at kunne nyde et glas vin, men jeg kunne slet ikke nyde det lille glas. Det smagte nemlig af skide dårlig samvittighed.
Jeg prøvede med en Carlsberg Nordic alkoholfri øl. Den kunne jeg nyde! Mums hvor var det pludselig meget sjovere, at kunne nyde noget, der smagte ligeså godt, som de andres fadøl så ud! Jeg vender flasken, og kan se der står alkoholprocent på 0.5% på etiketten. Pludselig kom de der grimme tanker igen “Skam dig, du drikker alkohol med et barn i maven. Hvad tænker folk ikke om dig, når du sidder og drikker øl. Ved de overhovedet at det er en øl uden almindelig volumen, måske ikke: derfor tænker de at du drikker under graviditeten”. Igen skulle jeg bruge energi på at slå de dårlige tanker om mig selv og mine valg ud af hovedet.

nordic

Jeg har slet ikke været observans nok på, hvor meget jeg er blevet bombarderet med ‘rigtige’ vs. ‘fokerte’ holdninger, under min graviditet. Men jeg har fundet synderen, desværre. Mit hoved har været bombarderet af ekstreme meninger og diskussioner fra diverse terminsgrupper. 300 forskellige meninger om, hvad man må og hvad man ikke må, har fucket min sunde fornuft så gevaldigt op, at jeg ubevidst pludselig skulle have dårlig samvittighed, forklædt som en selvbebrejdende stemme i mit nogenlunde rationelle hoved. Fordi jeg har haft paraderne så højt oppe,  og lukket sluserne nogenlunde ned i forhold til krops ideologier, har jeg haft sluserne åbne i forhold til min graviditet. Det gør mig vildt ked af det. Ked af at jeg rigtig tit, får svært ved at nyde givne situationer under min graviditet, jeg burde nyde. Det gør mig også ked af, at jeg ved jeg ikke er den eneste som ubevidst lader sig påvirke så meget. Alt hvad jeg har arbejdet imod i mit arbejde mod spiseforstyrrelsen, er noget der findes i alle emner og genrer, hvilket minder mig om hvor meget arbejde der er i alting, for at bevare sig selv. Jøsses!

Min idé med dette her blogindlæg, er ikke at tale negativt om terminsgrupper; for jeg får samtidig rigtig meget positivt ud af dem. Jeg skal heller ikke være den som skal gøre sig klog på hvad andre har lyst til at gøre under deres graviditet, eller ikke har lyst til. Jeg vil dog ønske, at folk var meget bedre til at rumme hinanden og hinandens valg og glæder, istedet for at trampe på hinanden. Jeg skal slet ikke gøre mig klog på den uendelige delte forskning på området, for ligesom mellem almindelige menneskers holdninger, er der også delte meninger og resultater inden for forskellig forskning på området.

Fordi du ikke ønsker at drikke et glas vin i din graviditet, betyder ikke at dit valg er mere korrekt end mit valg om at drikke et glas vin er. Ligesom jeg skal respektere at du gør det rigtige for dig, din krop, din graviditet, eller dit barn, ligeså skal du respektere mine valg, om hvad der føles rigtigt for mig, min krop, min graviditet eller mit barn. Det er såre simpelt. 
Jeg hader unødvendige kommentarer alá: “Jeg er typen som aldrig kunne finde på at røre en dråbe alkohol under min graviditet, og derfor er jeg typen som vil tabe kæben hvis jeg ser en anden gravid gøre det”. Det er tarveligt og nedgørende, at hæve sig selv over andres valg. fordi du har pis på dín sukkermad, skal du altså ikke tisse på min! 

Jeg vil så gerne holde fast i min generelle ideologi som er “Alt med måde”, fordi den giver mening for mig og min overbevisning. Jeg har set, følt og mærket hvad ekstreme holdninger kan gøre ved mig, og det kan jeg absolut ikke se noget sundt i. Jeg kan heller ikke se det skal være sundt for mit barn inde i min mave, at jeg skal have dårlig samvittighed eller være ked af det, på grund af en masse fordomme. Jeg er sikker på at ham derinde sanser alle mine følelser og indtryk, ligesom nyfødte sanser alt hvad mor føler og mærker. Så at føle sig glad og tilfreds, må være det sundeste jeg ihvertfald kan tilbyde mit barn – både i og uden for min mave.

Jeg håber alle mødre og kommende mødre mærker efter hvad der er rigtigt for dem, kontra hvad alle de andre mener er mest rigtigt.

Mange #gørhvaddererbedstfordigogditbarn #ogikkeenskidandet kram

Julie/Æblekind

Pssst. Følg mig på Facebook eller Instagram – eller begge steder hvis du ikke kan lade være;-)