Close

MOR

aeblekind 3 oktober 2016, 19:58

OH MY GOD, SÅ SKETE DET ENDELIG! JEG ER BLEVET MOR!
Ah bare rolig, jeg er ikke gået 5 uger over termin.. Jeg “nøjedes” med gå 12 dage over, det har bare lige taget mig 4 uger at få skrevet på bloggen. Tiden raser bare afsted med sådan en lille baby. Det sjovt for de skide 12 dage jeg gik over føltes som 120 dage, og de 22 dage som er gået siden han kom, føles som 2 dage. Hvorfor går det lige så stærkt dén vej?

Nå, men ud kom han. d. 11 september kl 11.46, efter at have været i aktiv fødsel i 14 timer og 20 minutter. Hallejuja, praise the lord, hvor er det dog godt man glemmer ve-helvede-smerterne SÅ hurtigt igen. Faktisk har jeg næsten glemt den numse kedelig og mega lange graviditet. Jeg blev hjulpet lidt igang lørdag d. 10 september, med angusta-piller, og hindeløsning, hvilket efter 2 timer allerede havde effekt. Havde regelmæssige “rolige” veer fra formiddag, indtil kl 21, hvor de djævelske veer rigtig lod sig mærke. Kl. 22.30 kom jeg på en fødestue, og fik verdens dejligste jordemoder. Faktisk blev hele verden et bedre sted, da jeg fik den fantastiske epiduralblokade lidt efter midnat, det var rart!

Til kl. 6 om morgenen, var det faktisk en drømmefødsel, men så stoppede epiduralen med at virke, og bassemanden stod skævt i mit bækken. AVS! Så avs at jeg efter 5 timer med presseveer, skreeeeeg og græd efter et kejsersnit. Heldigvis var den nye jordemoder på stuen mere stædig end mig, og fik guidet mig godt igennem til sidst. Ud kom en ordentlig bassedreng på 4390 g, fordelt på 54 cm. Spørg lige om vi på stuen blev overrasket, eftersom han en time inden var skønnet til 34-3500 g. (Der var næsten kage i personalestuen).
Så selvom jeg havde frygtet fødslen, så gik det fantastisk. Hele holdet der var med mig, var super dygtige, og jeg føler at jeg var i rigtig gode hænder. Min kæreste og min mor var også to fantastiske fødselshælpere, jeg slet ikke ville være foruden.

Så nu er jeg Mor, og det er fantastisk! Jeg har fået den lækreste bassebaby, som er så sød og kær. Jeg er rørt over alle de følelser som har været gemt i kroppen, og fuldstændig blæst bagover af alt den kærlighed man kan føle for sådan et lille væsen. Jeg beundre virkelig min egen krop for at have båret sådan et dejligt væsen, og synes alle mor-instinkterne er for vilde!

Btw. ‘Arne’ er blevet til Willas – det tror jeg han bliver glad for i fremtiden.

moments_1c100c9b-8d1a-44f6-b967-046fa9d862c9_hi_res

Mange #Nujegfanmemedimorklubbenmulle kram
Julie / Æblekind