Close
Onde mor
facebook pinterest twitter

Onde mor

aeblekind 8 august 2016, 13:40

Nu har debatten, eller ihvertfald tilkendegivelsen af hvordan man skal tilsidesætte sine behov som kommende mor, været oppe og vende mellem diverse blogs på ‘Min-Mave’.
Mit sidste indlæg som du kan læse her, var et langt uddybende indlæg om hvordan jeg personligt bliver påvirket af måden mødre imellem anklager og taler til hinanden.
Det gjorde mig rigtig trist at se, at en anden bloggers indlæg, blot få dage efter min egen udgivelse, bekræftede mig i hvor tarvelige vi kvinder kan være overfor hinanden. Faktisk synes jeg visse kommentarer lå lige på grænsen til at være decideret voksen mobning..

Nogle følger graviditets anbefalingerne slavisk, og så er der også en gruppe som konspirerer yderligere tiltag, som skal puttes i “korrektheds-puljen”. Det er der ikke noget galt i, slet ikke! Men hvorfor dog kaste med mudder efter dem som ikke er af samme overbevisning? Er det ikke skide tarveligt og egentlig også ret kedeligt, at have et voldsomt behov for konstant at hæve sig selv?

Må vi kommende mødre ikke selv føle os frem hvad der føles mest rigtigt for vores krop og barn, uden der skal en tarvelig kommentar afsted?
– Og fordi man ikke har behov for at nedgøre andres personlige valg, betyder det altså ikke at man er fortaler for at gå imod anbefalingerne fra bla. Sundhedsstyrelsen. Desværre modtages neutrale holdninger også negativt i nogle kredse, og pludselig er ens mening modsat af det ‘korrekte’. Så sort-hvid er verden altså ikke.

nicememe

Så det var bare en opfordring herfra. Os kvinder burde støtte istedet for at nedgøre hinanden. Nogle står i deres mest følsomme tid af deres liv, og for mange 1. gangs mødre, er det i forvejen en meget skræmmende rejse bare at være gravid. Vi behøver ikke være enige om hvordan man er “bedst-gravid”, og vi behøver ikke at gøre tingene ens, men bare vi kan være enige om at være rare ved hinanden!

Så sig farvel til ‘onde-mor’, for dem findes der altså ikke særlig mange af i virkelighed.

Mange #Håbefulde #BeNice #Jegmenerdet #Værnusødevedhinanden Kram

Julie / Æblekind