Close
Godt nyt om gravides arbejdsmiljø og deres børns risiko for at få astma
facebook pinterest twitter

Godt nyt om gravides arbejdsmiljø og deres børns risiko for at få astma

allergividen 16 september 2014, 10:50

Arbejdsmiljøet kan skade dig når du er gravid

En nyere undersøgelse viser, at mødres arbejdsmiljø ikke giver deres børn astma, som mange ellers har troet. Det betyder fx, at gravide bagere, frisører og gartnere ikke behøver ikke være bange for, at støv og kemikalier på deres arbejdsplads giver deres ufødte børn astma

Forskerne bag undersøgelsen råder samtidig til, at de gravide skal huske at tage deres medicin, hvis de har astma. Både for deres egen skyld og for barnets skyld. Sidstnævnte fordi et svært astmaanfald hos mor påvirker ilttilførslen hos barne.

Alt sammen rigtig, men jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke også lige supplerer med de daglige forbehold, man som gravid med astma og/eller allergi kan tage på sin arbejdsplads.

 

Win-Win-Win

Jo mindre støv, skimmel og kemikalier, en gravid bliver udsat for, jo færre symptomer får hun selv og hendes ufødte barn. Og jo mindre medicin kan hun måske klare sig med, så det ufødte barn også slipper for at blive påvirket af medicinen.

Gravide bagere skal stadig huske alle forbeholdene på arbejdsmiljøreglerne – og fx bruge støvmaske og bruge støvsuger til rengøring på jobbet. Og deres arbejdsgivere skal stadig huske at sørge for udsugning, masker og handsker, god ventilation med støvfangere, kræve at de ansatte bruger maske og sørge for mindre støvende strømel med opslåning og rulning.

Gravide frisører skal fx stadig huske, at følge alle brugsvejledninger for frisørprodukterne og blande hårfarve i et separat blandeskab eller under en punktsugning/emhætte.

Gravide gartnere skal også fortsat huske alle forbeholdene vedr. masker mv.

Kald mig gammeldags, men forebyggelse er i min verden stadig langt bedre end symptombehandling… 😉

Og det handler ikke kun om at forebygge, når du er gravid eller ammer – nej, det er også vigtigt at have et godt arbejdsmiljø, når du OVERVEJER at blive gravid – og HUSK fra starten at fortælle, at du er gravid, så der kan blive taget hensyn til dig og dit barn.