Jeg hedder Joan Tønder Grønning og er forfatter til ”Bogen om allergi”  og e”Pollenallergi og høfeber”, hvor jeg – sammen med 10 førende danske allergilæger – har samlet alle fakta om alle typer allergi og råd til, hvordan man kan få mindre allergi,  astma, eksem, høfeber, fødevareallergi eller en af de andre typer allergi. 

Jeg har tidligere været redaktør i 7 år i AstmaAllergi Forbundet/Astma-Allergi Danmark og er meget optaget af alle de ting, man som allergiker – hurtig, nemt og ofte gratis – selv kan gøre i hverdagen, så allergi fylder mindst muligt ud fra devisen: Hellere forebygge end at symptombehandle.

Vi har i vores famile selv allergi inde på livet i form af allergi over for pollen og husstøvmider samt limstoffer, krom og konserveringstoffer i fodtøj.

Jeg er gået i gang med at indsamle danske allergikeres egne allergitips på Allergitips.dk.

Sidst, men ikke mindst, så blogger jeg om allergi inkl. allergi til voksne og allergi på jobbet på min egen blog: Allergibloggen.