Smukkeste stjerne på himlen

Smukkeste stjerne på himlen

Dette indlæg har jeg skrevet på længe, for det har været hårdt og ikke uden tårer. Jeg tog nemlig mentalt helt tilbage til dengang hele forløbet var i gang med min mors sygdom. Men siden d. 9.11.2009 har min mor, min datters mormor været den smukkeste stjerne på himlen.

Jeg var 14 år, og min mor blev konstateret syg af kræft d. 13.03.2009. Det var en forfærdelig dag, hvordan kunne det ramme min mor, det er altid noget der sker for andre tænkte jeg. Jeg var virkelig knust, men med det sammenhold vi havde var jeg sikker på vi nok skulle klare den. Det var nogle hårde måneder, jeg havde slet ikke lyst til at tage væk hjemmefra. Jeg havde allermest lyst til at bare være ved hendes side hele tiden. Månederne gik og kræften havde fået så meget fat i hende at behandlingerne ikke virkede. D. 25.08.2009 husker jeg som var det i går, det var dagen hvor vi fik af vide at hun var uhelbredelig syg. Min verden var sort, hvordan skulle jeg nogen sinde kunne få et normalt liv uden min mor ved min side. Vores far har aldrig rigtig været en del af vores liv, så det har altid kun været min mor. Jeg var knust, jeg var 14 år, og i en tid hvor man virkelig har brug for sin mors støtte og råd. Min mor kom til sidst over på en palliativ afdeling, hvor hun skulle være til det sidste. Det var både godt og skidt, for jeg ville jo bare gerne være hjemme med min mor. Men det var heller ikke optimalt at jeg som 14 årig skulle passe og pleje hende, selvom det var det jeg havde allermest lyst til. I oktober 2009, får vi af vide at hvis vi ønsker en sidste jul med hende skal vi holde den snart, for hun havde ikke lang tid igen. Vi holdte derfor jul med hende d. 23.10.2009, hvor vi lavede julemad og havde gaver med, Som en rigtig juleaften bare fyldt med hygge. Det var en så hyggelig dag, og noget jeg aldrig vil glemme.

Derefter gik det hurtigt, og vi fik af vide at vi kunne blive ude på afdelingen og sove, for nu var det ved at være oppe over. Vi sov der et par dage, men det var også hårdt at være der. Så min ene søster og jeg tog hjem til vores ene moster og sover. Søndag d. 08.11.2009 havde jeg en rigtig mærkelig dag, jeg var virkelig trist og havde ondt i maven, men vi var hjemme hos vores moster og hyggede os. Jeg snakkede i telefon med min mor i løbet af dagen, og det var sidste gang jeg hørte hendes stemme. Kl. 00:18 d. 09.11.2009, tog hun sin sidste vejrtrækning. Min søster og jeg blev vækket af vores moster, og hun sagde at nu var det sket. Jeg skreg, jeg græd og krammede bare min søster. Jeg var mildest talt ødelagt, nu hvor jeg sidder og skriver dette har jeg tårer i øjnene og en knude i maven, for jeg husker det som var det i går. Vi tog ud på hospitalet, og skulle se hende. Det var forfærdeligt, hun lå der helt fredfyldt og ingen smerter. Men jeg havde lyst til at ruske i hende og sige mor vågn nu op.

Den smukkeste engel var nu sendt af sted til paradis <3

Den smukkeste stjerne på himlen

Den smukkeste stjerne på himlen

Det sværeste ved min mors død i dag, er at min datter ikke kommer til at møde hende. Men jeg har masser af historier og billeder jeg kan vise hende, for hun skal helt sikkert vide hvor fantastisk hendes mormor var <3

//AmandaMalika

Følg gerne med på min instagram nedenfor 🙂